0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PET: Større risiko for terror i Danmark

Risikoen for, at Danmark bliver ramt af et terrorangreb, er blevet større efter krisen om Muhammed-tegningerne, vurderer PET.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Muhammed-krisen og en lang periode med intenst internationalt fokus på Danmark har øget risikoen for en terroraktion i Danmark.

Vurderingen kommer fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der i begyndelsen af februar oplyste, at terror-trusselsbilledet herhjemme var uændret.

PET's chef, Lars Findsen, siger, til Jyllands-Posten, at der med Muhammed-sagen er sket en yderlige negativ eksponering af Danmark, og at det har indflydelse på trusselsniveauet.

»Vi har registreret et væsentligt forøget antal trusler og trusselslignende forhold«, siger Lars Findsen til avisen.

Næring til højrefløjen
PET vurderer desuden, at den langvarige debat om de 12 karikaturer af profeten Muhammed har givet ny næring til den yderste højrefløj i Danmark. PET har tidligere oplyst, at højreekstremisterne var på fremmarch herhjemme.

»Muhammed-sagen har affødt en yderligere eskalering af aktivitetsniveauet på den ekstreme højrefløj. Vi kan se det på tilstrømningen, på antallet af interesserede og på diverse former for aktiviteter, som har til sigte at etablere og udbygge modsætningsforhold mellem den brede befolkning og etniske minoriteter«.

»Det er udtryk for, at man bruger Muhammed-sagen som en platform til at profilere sine idéer og tanker«, siger PET-chefen.

PET har ikke registreret nogen »signifikant udvikling« på den yderste venstrefløj.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce