0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Minister: Fødevarekontrol skal kulegraves

De mange afsløringer af svigt fra Fødevarestyrelsen, får nu fødevareminister Lars Barfod (K) til love en kulegravning af kontrollen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wilmann Thomas
Foto: Wilmann Thomas

Fødevareminister Lars Barfod (K) vil nu kulegrave fødevarekontrollen - Foto: Thomas Wilmann

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den seneste tids afsløringer af, at nogle virksomheder ikke har haft de kontrolbesøg i 2005, som de skulle, får nu forbrugerminister Lars Barfoed (K) til at iværksætte en kulegravning af styringen af fødevarekontrollen.

Styringen af kontrolbesøg og opfølgningen på indsatsen har tilsyneladende ikke været god nok, konstaterer ministeren.

»Jeg er stærkt utilfreds med, at der er en række eksempler på, at når pressen interesserer sig for en sag i Fødevarestyrelsen, viser det sig, at tingene ikke er i orden«, siger Lars Barfoed.

Dårlig styring
Ministeren fastholder, at der udelukkende er tale om dårlig styring og ikke om, at Fødevarestyrelsen mangler penge og mandskab.

Undersøgelsen skal laves af Familie- og Forbrugerministeriets departement og Fødevarestyrelsen med inddragelse af ekstern bistand. Opgaven bliver at gennemgå hele styringen af fødevarekontrollen og belyse omfanget af den manglende styring og årsagerne til den samt at komme med forslag til forbedringer af styringen.

Kvalitetstjek
Allerede i sidste uge fik Fødevarestyrelsen besked om, at efterslæbet på kontrolbesøg skal indhentes inden den 15. maj, og at styrelsen straks skal gardere sig imod, at det samme sker i 2006.

Ud over undersøgelsen af styringen af fødevarekontrollen er der igangsat en gennemgang, hvor hver enkelt chef foretager et kvalitetstjek af sit område, oplyser Lars Barfoed. Cheferne i Fødevarestyrelsens regioner og centralt i Mørkhøj ved København skal gennemgå deres sagsområder for at afdække og rette op på eventuelle fejl eller uhensigtsmæssigheder i opgaveløsningen.

»Det er tid til en grundig forårsrengøring i styrelsen«, siger Lars Barfoed.

Fik ikke kontrolbesøg
Ifølge en pressemeddelelse fra forbrugerministeren har Fødevarestyrelsen aflagt det overordnede antal kontrolbesøg i 2005, men det har vist sig, at nogle detail- og engrosvirksomheder ikke fik det antal kontrolbesøg, de skulle have.

»Det er ærgerligt, at dårlig styring skal skygge for, at medarbejderne gør en stor indsats. Det er ikke et spørgsmål om, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med ressourcer til at gennemføre det forudsatte antal tilsynsbesøg, men styringen af besøgene har simpelthen ikke været god nok. Det er utilfredsstillende«, siger Lars Barfoed.

Mere effektiv kontrol
Fra 2006 er der ifølge ministeren gennemført ændringer, som sammen med en ny struktur - hvorefter der fremover kun er tre fødevareregioner - skal give en mere effektiv fødevarekontrol.

I dag mødes Fødevarestyrelsen med cheferne for regionerne for at drøfte igangsættelsen af en handlingsplan, som ministeren er enedes om med Dansk Folkeparti. Også den handler om at rykke rundt på ressourcer uden at tilføre flere penge.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu