0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Slut med timer i modersmål

Ny rapport viser, at undervisning i modersmål ikke hjælper eleverne. Derfor er et bredt flertal på Københavns Rådhus nu enigt om at afskaffe ordningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tosprogede børn, som har fået modersmålsundervisning, klarer sig ikke bedre i læsning, matematik og naturfag i 9. klasse end tosprogede, der ikke er blevet undervist i modersmålet.

Det er den overraskende konklusion på et notat, som Amterne og Kommunernes Forskningsenhed (AKF) har lavet for at måle effekterne af modersmålsundervisning i forhold til OECD's PISA-undersøgelse.

»Udbyttet er for ringe«
Det får nu et bredt flertal i Københavns Kommune til at ville afskaffe modersmålsundervisningen og bruge de 15 millioner kroner, det koster, mere målrettet.

»Nu er der kommet en rapport, som viser, at udbyttet i bedste fald er meget, meget ringe, og så mener vi, at det er bedre at kanalisere pengene over i noget, som virker bedre for de tosprogede. F.eks. dansk som andetfag eller mere specialundervisning«, siger skoleordfører Jan Andreasen (S).

Københavns Kommune er den sidste kommune, som har tilbudt gratis modersmålsundervisning til alle tosprogede, siden regeringen afskaffede tilskuddet til undervisningen i 2002.

For egen regning
På et budgetseminar i børne- og ungdomsudvalget i weekenden, hvor AKF's notat blev fremlagt, blev samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten enige om at stoppe timerne i modersmål - til glæde for de borgerlige partier.

»Vi har ønsket at afskaffe modersmålsundervisningen i mange år, fordi vi ikke mener, kommunen skal betale for den form for undervisning. Ønsker forældrene med indvandrerbaggrund, at deres børn skal lære familiens oprindelige sprog, må det ske for egen regning og på eget initiativ«, siger Venstres skoleordfører, Pia Allerslev.

SF: Pengene kan bruges bedre
Også skoleborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er nu indstillet på, at pengene kan bruges bedre.

»Det er altid en fornuftig øvelse at se, om vi kan bruge pengene bedre, end vi gør i dag. Men det ligger ikke helt klart, om modersmålsundervisningen faktisk har en effekt, og vi skal have fast grund at stå på«, siger han, der regner med, at det kommer op i udvalget ud på året.

Der har i mange år været stor uenighed om effekten af de dyre modersmålstimer.

Først på året konkluderede en rapport, som Teknologisk Institut har lavet for EU-kommissionen, at internationale erfaringer viser, at tosprogede klarer sig bedre, når de får modersmålsundervisning. Den var lavet på baggrund af internationale undersøgelser - deriblandt PISA.

Modsat resultat
Den nye analyse fra AKF bruger også resultaterne fra PISA, men når frem til den modsatte konklusion.

Den viser, at de 255 børn, som har fået modersmålsundervisning ud af i alt 455 tosprogede, der deltog i PISA i København, ikke klarer sig bedre i PISA.

Tværtimod er de dårligere til matematik og læsning - og det gælder også, når tallene bliver renset for børnenes sociale baggrund og for, hvor længe de har fået modersmålsundervisning.

Forsker advarer mod hurtige konklusioner
Alligevel advarer forskeren bag notatet, Beatrice S. Rangvid, mod for hurtige konklusioner.

»Vi kan kun sige, at i statistisk sammenhæng kan vi ikke se en effekt af undervisningen i forhold til, om de læser bedre eller er bedre til naturfag. Men om det i andre sammenhænge har en effekt, kan vi jo ikke sige noget om«, siger hun.

Jan Andreasen er opmærksom på det.

»Det er en hellig ko for nogen, og forskerne går virkelig på listefødder med god grund. Vi havde en forsker oppe og fik et langt foredrag om statistisk signifikans, men mit klare indtryk var, at hvis undervisningen overhovedet betyder noget, så er det minimalt«, siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce