Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Vi er ude i en brobygningsopgave. Der er det meget vigtigt, at vi får landet vores budskab på en spiselig måde«, forklarer Abdul Wahid Petersen. - Foto fra konferencen: AP
Foto: AP

»Vi er ude i en brobygningsopgave. Der er det meget vigtigt, at vi får landet vores budskab på en spiselig måde«, forklarer Abdul Wahid Petersen. - Foto fra konferencen: AP

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Imam: Vi talte ikke med to tunger i Bahrain

De danske imamer nævnte ikke med et ord boykotten af danske varer på den islamiske konference i Bahrain. Det var ellers den sag, imamerne oplyste, de tog til konferencen med.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Umiddelbart før den stort anlagte islamiske konference i Bahrain onsdag og torsdag meddelte den inviterede danske imamgruppe, at dens budskab til konferencen ville være et stop for boykot af uskyldige danske firmaers varer.

Men hverken i deres skriftlige anbefalinger til konferencen eller i oplæggene fra de to eneste danske imamer på talerlisten, imam Raed Hlayhel og Abdul Wahid Pedersen, blev boykotten nævnt med et ord.

Og det har skuffet flere danske politikere, blandt andre udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Mogens Lykketoft (S).

»Brobygningsopgave«
Abdul Wahid Pedersen, hvorfor nævnte du ikke boykotten?

»Fordi vi er ude i en brobygningsopgave. Der er det meget vigtigt, at vi får landet vores budskab på en spiselig måde, og derfor tager vi afsæt i et korancitat, der siger, at en person ikke må holdes ansvarlig for det, en anden har gjort. Det er en klar hentydning til, at danske firmaer eller danske borgere, som ikke er skyldige i fornærmelsen af profeten, heller ikke skal holdes ansvarlige derfor eller rammes af den vrede, som er her. Det uddybede jeg meget, da jeg holdt min tale. Når vi vælger at formulere os på den måde, så er det selvfølgelig, fordi vi skal sikre os, at vores ord bliver taget vel imod af det publikum, vi taler til. Hvis vi bare var vadet ind med store træsko på og havde sagt ligeud: »Nu skal I holde op med det boykotteri«, så var vi blevet pebet ud«.

Så du mener, at budskabet ville være gået tabt, hvis I havde brugt ordet boykot?

»Publikum fangede pointen«
»Ja, det mener jeg. Og der er slet ikke nogen tvivl om, at publikum forstod vores pointe, for efter min tale blev jeg af flere kritiseret voldsomt og af andre rost. Flere kom hen og spurgte, hvordan jeg kunne komme her og opfordre til at standse boykotten, når det er det eneste mulige våben, de har. Så folk har forstået det. Det er der ingen tvivl om«.

Men punktet kom jo ikke med i sluterklæringen.Kan du ikke forstå, at I bliver mistænkt for at være tvetungede?

»Nej, det kan jeg ikke«.

Men den ene dag siger I til danske medier, at I vil opfordre til stop af boykot, mens I dagen efter i tale og skrift ikke nævner boykotten med et ord?

»Man skal hæfte sig ved, hvad det er, man prøver at komme igennem med. Det skal ikke være en strid om at bruge eller ikke at bruge ordet boykot. Hvis det er det, man prøver at hænge os op på, så er det, fordi man ikke forstår noget som helst af, hvordan man arbejder i så vanskelig en situation. Vi står i en situation, hvor vi både skal have en loyalitet over for det danske samfund og over for det muslimske samfund, og imellem de to skal vi få en bro til at fungere. I det lys nytter det ikke noget, at vi fra første skridt stiller os helt over i den ene side. Det kan man ikke, hvis man forsøger at bygge bro«.

Bundet af erklæring
Men så har I jo også selv lagt op til anklagen om tvetungethed, når I melder ud med ét, men skriver og siger noget andet. Det kan du vel godt forstå?

»Ja, men vi er bundet af den skriftlige erklæring, vi har givet. Det er den, vi alle sammen har forpligtet os på. Derom skal der ikke være tvivl. Og det er rigtigt, at ordet boykot ikke står i den, men det er, fordi vi mener, at vi er nødt til at være diplomatiske her. Og det er i den grad et spørgsmål om formuleringen. Det ved enhver, der har arbejdet med krisestyring eller i diplomatiet«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden