0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Oppositionen kæmper for gratis mad på skoler

Mad i skolerne skal være gratis. Ellers ender de fattigste familier med ikke at have råd, mener organisationer og politikere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På Værebro Skole er maden hjemmelavet, sund og velsmagende. - Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forskellen mellem rig og fattig øges, hvis forældrene selv skal betale for skolemaden.

Det mener en række organisationer og politiske partier, der siger, at skolerne ikke blot skal servere sund mad hver dag - den skal også være gratis for forældrene. Ellers bliver det pengepungen, der afgør, om et barn får sund mad i skolen.

»Maden skal betales af kommunerne, for ellers vil det være sådan, at de, der har mindst, bliver ramt hårdest«, siger næstformand for organisationen DUI Leg og Virke, Connie Stølås.

Hun henviser bl.a. til en ny undersøgelse fra Odense kommune, der viser, at lavtuddannedes børn har større fedmeproblemer end veluddannedes børn. Hun er stærkt kritisk over for regeringens holdning om, at det er forældrenes ansvar at sørge for deres børns ernæring, også i skolen.

Del af kampen mod fedme
»Vi ved jo, at når vi snakker om de svageste - de syge, de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne - så lægger vi et ansvar på nogen, der ikke altid magter det«, siger Stølås.

Efterhånden er der bred enighed blandt politikere om, at danske skoler bør have tilbud om sund skolemad, hvor eleverne inddrages i dele af tilberedningen. Både som en del af kampen mod fedme, og fordi undersøgelser viser, at det øger børns indlæring og velvære.

Enigheden hører op, når det handler om, hvorvidt skolemad bør være obligatorisk, og hvem der skal betale.

Støtte fra oppositionen
Gratis madordninger støttes af organisationer som Danmarks Lærerforening, Børnerådet og organisationen Familie & Samfund, der sidste år indsamlede knap 10.000 underskrifter til støtte for sund, gratis og obligatorisk mad i skolen.

Også SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne støtter ideen, mens Dansk Folkeparti i øjeblikket overvejer forskellige modeller.

Det Radikale Venstre indtager midterpositionen - maden skal ikke være gratis, men staten skal støtte etablering af skolekøkkener og gøre madordninger obligatoriske.

Kamp for gratis mælk
I Københavns Kommune kæmper børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) for, at kommunens økologiske skolemadsordning (KØSS) bliver gratis.

»Betalingsordninger har en social slagside - de, der har mest brug for det, er dem, der ikke har pengene«, siger han. Kun 19 pct. af københavnske elever bruger kommunens 20 mio. kroner dyre skolemadsordning, og det er en fiasko, mener borgmesteren. Grundene kan være mange, men »enhver kan sige sig selv, at hvis det blev gratis, så ville det blive udbredt til mange flere«.

»Der er ikke noget i den her verden, der er gratis. Nogen skal betale«, siger Inger Støjbjerg, Venstres fødevareordfører.

Hun mener på linje med regeringen, at skolemadsordninger bør være en lokalbeslutning. Det skal dog være obligatorisk for skoler og daginstitutioner at udforme en kostpolitik.

Tre mia. om året
En gratis madordning koster 2,5 til 3 mia. om året.

I erkendelse af, at gratis skolemad næppe finder politisk flertal, stillede Enhedslisten i sidste uge beslutningsforslag om oprettelsen af en pulje på 120 millioner kroner årligt, der skal gå til etablering af skolemadsordninger.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu