0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor kritiserer regeringens globaliseringsråd

Medlem af Globaliseringsrådet, professor Nina Smith, vil ikke tages til indtægt for de forslag, som regeringen fremlægger i dag. Det er regeringens forslag, ikke rådets, siger professoren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Baaner Rasmus
Foto: Baaner Rasmus

»Man kan godt føle, at facit var givet på forhånd«, siger Nina Smith. - Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Om jeg har sat fingeraftryk? Jeg er ikke optimist.«

Professor Nina Smith har igennem et år brugt mange døgn på at diskutere alt fra folkeskole til forskning og green card-ordninger i regeringens Globaliseringsråd sammen med 20 andre, der som hende selv repræsenterer nogle af de mest magtfulde organisationer i Danmark samt fem ministre.

Men Nina Smith, som også er formand for de Frie Forskningsråd og medlem af Velfærdskommissionen, mener ikke, at hverken hun eller de andre har påvirket regeringens dagsordener.

»Regeringens anbefalinger«
Hun er direkte uenig i dele af de planer for forskningen, som regeringen fremlagde i efteråret, og det er vigtigt for hende at få frem.

»Man skal gøre sig klart, at det, som kommer i dag, fuldt ud er regeringens ansvar, og når der er dele, man er helt uenig i og synes er fagligt set meget problematisk, så føler jeg mig fuldstændig fri til at sige, hvad jeg mener,« siger Nina Smith, som gerne vil mane den misforståelse i jorden, at det er Globaliseringsrådets anbefalinger.

»Det er alene regeringens. Vi har mig bekendt aldrig i dansk demokrati prøvet en lignende konstruktion, og det er frygteligt vigtigt at forstå. Vi har lidt været en studiekreds eller en diskussionsklub, men det er hele tiden regeringen og embedsmænd, som har bestemt dagsordenen, indlægsholderne og styret diskussionen. Det er o.k. med mig, jeg føler mig på ingen måde som offer, for så kunne jo bare have forladt rådet. Men det har altså været spillereglerne. Jeg har ikke følt, at jeg havde mundkurv på, men i praksis har diskussionerne ikke sat sig synderlige i spor i konklusionerne, ofte selv om der har været temmelig gode saglige argumenter fremme«, siger Nina Smith.

Facit skrevet på forhånd
Regeringens embedsmænd udarbejdede oplæg, som er blevet offentliggjort forud for hver møde, hvorefter Globaliseringsrådet diskuterede for lukkede døre i et døgns tid uden referat - og så præsenterede statsministeren selv regeringens konklusioner på et pressemøde.

»Man kan godt føle, at facit var givet på forhånd«, siger hun.

Nina Smith er et af de ni medlemmer af Velfærdskommissionen, hvis anbefalinger skal kædes sammen med regeringens udspil fra Globalisererigsrådet 28. marts, men processen omkring Velfærdskommissionen var ifølge Nina Smith langt mere klar og demokratisk set gennemskuelig.

»Velfærdskommissionens var vores ekspertforslag på baggrund af egne analyser, og så er det op til politikerne, hvad de vil gennemføre. Problemet med Globaliseringsrådet er, at det er en blanding af de to ting - der er både eksperter og politikere. Det er en ny konstruktion, som det er vigtigt at have for øje. Anders Fogh har indadtil været meget klar og sagt, at det er regeringen, der bestemmer, men problemet er selvfølgelig, hvordan det serveres og opfattes af omverdenen.«

Spild af tid
Nina Smith er meget kritisk over for dele af regeringens planer for forskning og universiteter.

»Hvis man gør bundlinjen op, så er der stort set ikke flere penge til forskning nu, end der var i 2000 - uanset hvordan regeringen forsøger at fremstille tallene«, siger Nina Smith.

Regeringen lovede i valgkampen 10 milliarder ekstra til forskning, uddannelse og innovation frem til 2010. Erhvervslivet og andre har sagt, at der skal investeres nu, hvis Danmark skal nå at bruge en procent af bruttonationalproduktet på forskning, som regeringen har forpligtet sig til. Helge Sander har medgivet, at der mangler 16 milliarder kroner alene til forskning for at nå målet med en realistisk investeringsplan. Men regeringen har udskudt al snak om penge, til Globaliseringsrådet var færdigt.

»Hvis ikke der kommer penge på bordet nu, så har det for mig været rent tidsspilde at sidde i Globaliseringsrådet. Det er bundlinjen«.

Alt for målrettet
Hun kritiserer også regeringens strategi om en mere målrettet offentlig forskning, hvor man helst skal kunne skrive en faktura ud eller lave et patent med det samme.

Og at grundforskningen - der hvor man ikke kender resultatet på forhånd, men som er fundamentet for de strategier, som virksomhederne skal leve af om 10 år - bliver nedprioriteret.

Det samme gælder den frie forskning, som måske ikke umiddelbart kan konverteres til noget, virksomheder kan tjene penge på - f.eks. i hvordan de danske skoler bliver bedre.

»Jeg tror, at man om nogle år vil sige, hovsa vi kom jo til at glemme en masse områder, som også er vigtige for vores samfund«.

Betydning på bundlinjen
Hun peger på, at ingen havde drømt om for få år siden, at forståelse for kulturmøde kunne være relevant.

»Nu er det vist klart for de fleste, at det at forstå kulturmødet, den arabiske kultur eller at tale kinesisk, dvs. humanistisk forskning, direkte har betydning for bundlinjen i danske virksomheder«, siger hun.

Problemet er også, at lige meget hvor meget der satses på nanoteknologi og bioteknologi, så kan Danmark ikke konkurrere med de tusinder af forskere og mange milliarder, lande som USA, Kina og Indien sætter ind.

»Hvis man tror, at kvaliteten er så som så i Kina og Indien, så kan man godt glemme det. De er topmoderne, knalddygtige og satser massivt - i Danmark skal vi gøre det samme for meget, meget mindre ressourcer«, siger professor Nina Smith.