0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvoter har spredt flygtninge ud i landet

Landkommunerne og Whiskybæltet huser langt flere flygtninge end tidligere, viser en ny undersøgelse. Men stadig flytter mange til storbyerne - som dermed må rydde op efter andres dårlige integrationsarbejde, mener Århus' borgmester.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Billedet af at flygtninge, der kommer til Danmark, og bliver klumpet sammen i en af storbyernes socialt belastede boligblokke, er vendt:

I dag modtager kommuner som Søllerød, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Bornholm - til forskel fra tidligere - hver mere end én procent af de nye flygtninge, mens eksempelvis København huser langt færre nytilkomne flygtninge end tidligere.

Det viser en undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, der er sat i værk for at kortlægge effekten af regeringens integrationslov fra 1999. Loven fordeler flygtninge i kommunerne efter et kvotesystem, og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er godt tilfreds med resultatet:

»Vi har målrettet fået placeret flygtningene, så vi fordeler opgaverne bedre på kommunerne - og det var det, der var hensigten«, siger hun.

Økonomisk smæk
Siden integrationsloven trådte i kraft, har flygtninge mistet retten til den såkaldte introduktionsydelse, hvis de i løbet af deres første tre år i Danmark flytter væk fra den kommune, de er placeret i.

Og det er angiveligt udsigten til et økonomisk smæk, der får størstedelen af flygtningene til at blive boende. Men også efter den treårige periode rinder ud, vælger især børnefamilierne at blive - selv i de små kommuner:

Siden 1999 har syv procent af de nytilkomne flygtninge således pakket flyttekasserne og rejst til en anden kommune, mens det samme gjorde sig gældende for 17 procent, inden integrationsloven trådte i kraft.

Favorit-flyttemål
Imidlertid har loven ikke ændret på, at de store byer og de udsatte boligområder stadig i høj grad er favorit-flyttemål for de flygtninge, der vælger at flytte både før og efter introduktionstiden.

Bl.a. må Århus hvert år modtage en stor gruppe flygtninge fra andre kommuner, og det får borgmester Nicolai Wammen (S) til at lange ud efter »små jyske kommuner«, der ikke lever op til deres integrationsansvar: I 2004 flyttede eksempelvis 356 børn med anden etnisk oprindelse end dansk til Århus, hvoraf en stor del talte meget dårlig dansk, forklarer Nicolai Wammen:

»Undersøgelsen viser krystalklart, at Århus fortsat er en magnet, når det gælder tilflytningen af flygtninge og indvandrere. Og derfor er det op til Århus at løfte den opgave, som andre har svigtet, når børnene skal lære dansk«, siger den århusianske borgmester.

Nødvendig kompetence
Integrationsminister Rikke Hvilshøj sætter imidlertid sin lid til, at kommunalreformen vil ændre på billedet af små kommuner, der har svært ved at levere en ordentlig integrationsindsats:

»Det vil forhåbentlig være lettere for de nye store kommuner at samle den nødvendige kompetence, der skal til for at løfte integrationsopgaven«, siger integrationsministeren.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce