0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Oppositionen er forarget over Foghs angreb

Klimaet i det politiske Danmark er gået fra koldt til frysende. Oppositionen går skarpt i rette med statsministerens angreb på »det intellektuelle parnas«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Oppositionen reagerer skarpt på statsmionisterens udfald mod »det intellektuelle parnas«. - Arkivfoto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det politiske Danmark står dybt splittet.

Oppositionen reagerer skarpt på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) søndag i Berlingske Tidende gik til angreb på forfattere, virksomheder og medier, der ifølge regeringschefen har svigtet forsvaret af ytringsfriheden under Muhammed-sagen.

»Statsministerens meningstyranneri«
Med udtryk som »principløshed« og »dobbeltstandard« anklager Anders Fogh Rasmussen især »det intellektuelle parnas« i kulturlivet for at svigte i kampen for presse- og ytringsfriheden alene af den grund, at de står i et noget nær hadforhold til regeringen, Dansk Folkeparti og Jyllands-Posten.

Men angrebene er totalt forfejlede og udtryk for statsministerens meningstyranni, lyder den kontante reaktion fra oppositionen.

Den opfatter Anders Fogh Rasmussens kritik som en uklædelig »jeg-alene-har-ret-holdning«.

»Det rene vås«
»Det er det rene vås. Statsministeren kan åbenbart ikke anerkende, at folk kan være uenige med regeringens politik eller Jyllands-Postens beslutning om at bringe Muhammed-tegningerne,« siger de Radikales politiske leder, Marianne Jelved, der understreger, at ingen af de parter, Anders Fogh Rasmussen angriber, har sat spørgsmålstegn ved ytringsfriheden.

Heller ikke Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, er ifølge Berlingske Tidende imponeret over statsministerens offensiv.

»Vi føler os i hvert fald ikke ramt - og jeg vil gerne understrege, at denne her sag er så alvorlig, at vi alle har et ansvar for ikke at grave nye grøfter eller opstille falske modsætninger. Og sagt i en god tone, så må statsministeren nu foretage et grundlæggende valg: Er han partileder eller statsmand,« siger Helle Thorning-Schmidt.

DF holder med statsministeren
SF og Enhedslisten lægger ligeledes afstand til Foghs kritik, der ifølge Frank Aaen (Enh.) er endnu et eksempel på, at regeringen bevidst forsøger at vildlede befolkningen.

»Anders Fogh Rasmussen har så travlt med at tale om ytringsfriheden, som alle jo er enig i og bakker op om. Dermed fjerner han fuldstændig fokus fra den udlændingepolitik og det debatklima, der er den grundlæggende årsag til, at Muhammed-sagen overhovedet opstår,« siger han.

Og mens oppositionen skyder tilbage mod regeringen og statsministeren, så får Anders Fogh Rasmussen uforbeholden ros fra sit støtteparti, Dansk Folkeparti.

Partiformand Pia Kjærsgaard mener, at kritikken af forfattere og medier rammer plet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement