0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fund af døde fugle udløser telefonstorm

Efter fundet af fugleinfluenza i Tyskland har Fødevarestyrelsen drastisk intensiveret overvågningen i Danmark. Flere end 250 mennesker henvendte sig i går til Fødevareregion Øst om døde fugle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Danskere blev onsdag bedt om at indrapportere fundet af døde trækfugle. det skabte telefonstorm på Fødevarestyrelsens 'hotline'. - Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Frygten for at finde fugleinfluenza i Danmark er steget drastisk, efter at man i forgårs konstaterede den dødelige virus hos svaner i Tyskland.

Derfor er Fødevarestyrelsens overvågning af fjerkræ og vildtfugle i Danmark blevet intensiveret.

Samtidig er det fra i dag blevet forbudt at holde fjerkræ udendørs.

Kimet ned
Intensiveringen fik telefonerne til at gløde hele formiddagen i går hos Fødevarestyrelsens østlige region, som gennem lokalradioen tidligt onsdag opfordrede folk til at ringe ind til en tungt bemandet 'hotline', hvis man så døde svaner eller ænder i naturen.

»Indtil nu har vi fået mere end 250 henvendelser fra folk, der har set døde fugle på Lolland, Falster, Møn, Sydsjælland og Bornholm, og folk ringer stadig. Vi har øget beredskab i hele landet, men vi er særlig opmærksomme, når vi ligger så tæt på Tyskland«, siger Svend Johansen, der er beredskabschef fra Fødevareregion Øst.

»Vi ved endnu ikke, om danske fugle er smittet, men i den seneste tid har vi været meget opmærksomme. Med fundet i Tyskland er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før vi konstaterer det hos svaner herhjemme, for svanebestandene er i kontakt med hinanden«, siger Per Christiansen, som er regionschef ved Fødevareregion Øst.

Per Christiansen påpeger dog, at det ikke er usædvanligt at finde mange døde fugle i naturen på denne årstid, hvor frosten er hårdest.

Svar på fredag
I går hastede Fødevarestyrelsen samtidig en akut bekendtgørelse igennem.

Den træder i kraft i dag og forbyder alle fjerkræavlere, der har over 100 fugle i bestanden, at holde deres fjerkræ udendørs. På den måde håber styrelsen, at en eventuel smitte i vildtfuglebestanden ikke breder sig til fjerkræbestanden.

I en pressemeddelelse i går blev også hobbyfjerkræavlere anmodet om straks at lukke deres dyr ind under fast tag.

Regionschef Per Christiansen understreger, at der indtil videre ikke er grund til panik, da man endnu ikke ved, om de hundredvis af døde fugle, som er blevet indrapporteret, er døde af naturlige årsager eller influenzavirussen H5N1. De fugle skal nu undersøges.

»Hvis vi er heldige, så har vi på fredag måske svar på, om fuglene er smittet med fugleinfluenza, men vi får sandsynligvis først svar i begyndelsen af næste uge«, siger Per Christiansen.

Vask hænder
Ifølge regionschef Per Christiansen udvalgte man i går 10 lokaliteter på Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, hvorfra man havde valgt at indsamle fugle til videre undersøgelser.

Beredskabsstyrelsen og politiet var allerede ude i aftes at indsamle 10 til 12 døde svaner og ænder fra hvert af de udvalgte lokaliteter, som herefter blev sendt direkte til analyse ved Danmarks Fødevareforskning i Århus.

Ifølge overlæge ved Statens Serum Instituts epidemiologiske afdeling Steffen Glissmann er beredskabet i forhold til smittefare for mennesker ikke ændret.

»Lige nu gælder det bare om at sørge for, at vildfuglene ikke smitter tamfuglene. Risikoen for at mennesker bliver smittet af en død svane, som bærer fugleinfluenzavirus, er ikke særlig stor, fordi virus hurtigt dør, efter at fuglen dør. Men det er en god idé at vaske hænder på sig selv og sine børn, hvis man har rørt ved nogle af de døde fugle«, lyder det fra Steffen Glissmann.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce