0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Justitsministerens ferie vækker undren

Lene Espersens ferierejse til den spanske sol vækker forundring, men flere konservative partifæller roser hende. Også forsvarsministeren drager nu på ferie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Justitsminister Lene Espersen kritiseres for at vælge en uges ferie midt under Muhammed-krisen. - Arkivfoto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Justitsminister Lene Espersens (K) beslutning om at rejse på ferie til Sydens sol med familien midt under Muhammedkrisen får en blandet modtagelse i regeringens egne rækker.

Politisk ordfører Jens Rohde (V) forholder sig tavs til spørgsmålet om, hvorvidt justitsministeren sender det helt rigtige signal ved at rejse væk.

»Jeg har slet ingen kommentarer«, siger Jens Rohde.

Kritik fra S
I går kritiserede formanden for Folketingets særlige kontroludvalg for efterretningstjenesterne, Morten Bødskov (S), at Lene Espersen har valgt at tage på ferie midt i en krisesituation, hvor Danmarks indre, nationale sikkerhed er truet.

Venstres kontroludvalgsmedlem, gruppeformand Svend Erik Hovmand, udtaler, at han anser det for sandsynligt, at Lene Espersen vil kunne komme hurtigt hjem, hvis der er brug for hende.

»Andet har jeg ikke at tilføje til den sag«, siger Sved Erik Hovmand.

Irritation i V's top
I Venstres top er der ifølge Politikens oplysninger irritation over, at justitsministeren har valgt at tage til udlandet, fordi hun beklæder posten som øverste chef for både anklagemyndigheden og Politiets Efterretningstjeneste.

Hendes beslutning står i skarp kontrast til arbejdsindsatsen hos statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K), der har haft særdeles lange arbejdsdage, siden Muhammedkrisen tog fart for to uger siden.

Anders Fogh Rasmussen og hele kredsen omkring ham har ifølge Politikens oplysninger foreløbig skrinlagt alle planer om vinterferie.

Væk en uge
Derimod har også forsvarsminister Søren Gade (V) tænkt sig at forlade ministeriet i den kommende uge for at være sammen med familien i Holstebro.

Gades pressechef, Jacob Winther, oplyser, at ministeren ikke har planlagt møder i den kommende uge.

»Men bliver der indkaldt til møder i Sikkerhedsudvalget, vil han naturligvis deltage«, lyder det fra Jacob Winther.

Lene Espersen tog af sted forrige lørdag og ventes hjem i dag. Umiddelbart inden afrejsen deltog hun i møder i såvel regeringens sikkerhedsudvalg som i Folketingets Kontroludvalg.

Selv om angrebene på de danske ambassader i bl.a. Damaskus og Beirut fandt sted efter dette møde, har regeringens sikkerhedsudvalg ifølge Politikens oplysninger ikke været indkaldt siden.

Støtter Espersen
Gruppeformand Helge Adam Møller bakker helt og fuldt op om Lene Espersens fravær, og samme melding kommer fra folketingsmedlem Jakob Axel Nielsen.

»Der er fred og fordragelighed i Danmark, og denne sag ligger hos Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller. Det drejer sig om diplomatiet langt uden for landets grænser«, siger Helge Adam Møller.

Så det er ligegyldigt at have PET's øverste chef i landet?

»Ja, fuldstændig, for man behøver ikke den politiske chef, når der ikke er uro«, siger han.

De konservatives retsordfører, Tom Behnke, ønsker ikke at udtale sig om justitsministerens beslutning.

»Jeg har ingen kommentarer til det. Justitsministeren må selv svare på, hvordan hun disponerer sin tid og sin fritid«, siger Tom Behnke.

Enkelte bakker dog også fuldt op om Lene Espersen, herunder indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Vi lever i et dynamisk samfund, hvor man kan komme næsten lige så hurtigt fra Ærø til København som fra Spanien til København«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement