0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF banker ungdom på plads

Dansk Folkeparti bremsede i sidste time en kampagne, som DF Ungdom ville lancere på landets skoler. Kort inden havde Venstre sagt, at »de skulle have smæk bagi«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Folkepartis top bremsede en kampagne, som DF Ungdom ville offentliggøre på landets skoler - DF-kampagne

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sent i aftes ringede Dansk Folkepartis pressechef. Politiken var på vej med en historie, som formanden for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), Kenneth Kristensen, havde henvendt sig med.

Glad fortalte Kenneth Kristensen om en kampagne imod terror, som DFU nu ville iværksætte på folkeskoler og gymnasier.

»For hver dag, der går, bliver regeringen stadig mere slappe i koderne«, hedder det i kampagnematerialet, der viser det brændende World Trade Center efter terrorangrebet på New York i 2001.

Regeringen gør for lidt
Budskabet er, at regeringen gør alt for lidt for at beskytte danske borgere mod den terrortrussel, som næppe er blevet mindre siden de famøse tegninger af Muhammed.

Kenneth Kristensen havde hørt regeringens gentagne appeller om besindighed og sammenhold i Danmarks værste udenrigspolitiske krise i årtier. På spørgsmålet om kampagnens timing så var god, svarede han:

»Vi vil nødig kaste den ind som en løs bombe, men jeg kan bare konstatere, at det, der optager regeringen, er at tale med alle mulige uden for landets grænser, hvorimod der indenrigspolitisk intet sker. Men lige nu er det vigtigst at sikre os internt«.

Tusindvis af flyveblade
Kampagnen består af plakater og tusindvis af flyveblade med en indmeldelsesblanket til DFU.

»De skulle have nogle smæk bagi«, sagde Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, da han i går eftermiddags blev forevist materialet.

»Det er helt usmageligt og utilstedeligt. Man laver ikke en hvervekampagne på en international krise, hvor presset på Danmark er ekstremt«, sagde Rohde og greb sin mobil for at ringe til DF's finanspolitiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl.

To hjerner bedre ...
Hvad der i de efterfølgende timer skete, ved Politiken ikke. Men omkring klokken 19.30 kom opkaldet fra pressechef Søren Espersen. Han lod i klare vendinger forstå, at kampagnen er udskudt på ubestemt tid.

»Timingen er så katastrofalt dårlig, at det vil jeg simpelthen ikke have«, siger pressechefen.

»At fyre en kampagne af om terrorfrygt nu, går ikke. Dermed skader vi regeringens arbejde«, siger han, der dog intet problem har med »kampagnens indhold og grundform« og garanterer, at den vil se virkelighedens lys - bare ikke lige nu.

Efter en kammeratlig samtale med pressechefen forklarede Kenneth Kristensen:

»Vi nåede frem til, at to hjerner tænker bedre end én. Det må jeg så bøje mig for, hvis det er hans synspunkt. Jeg må sige, at han også argumenterede godt. Jeg kan godt forstå, at man ikke skal puste til ilden«.

Seks hjerner...
Men det spurgte jeg dig jo også til tidligere i dag?

»Dertil er kun en ting at sige: To hjerner tænker bedre end én. Eller rettere seks hjerner. Den har også været forelagt de andre i hovedbestyrelsen«.

DF-leder Pia Kjærsgaard, der selv i disse dage bliver kritiseret for blandt andet at have kaldt Islamisk Trossamfund for »frø af ugræs, der er føget ind over den danske grænse«, ville i går ikke forholde sig til kampagnen.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere