0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stormly Hansen Jesper
Foto: Stormly Hansen Jesper

Uffe Ellemann-Jensen mener, at tegningerne af Muhammed var en »pubertetsagtig demonstration«. - Foto: Jesper Stormly Hansen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uffe Ellemann-Jensen: Jyllands-Postens chefredaktør bør gå

Uffe Ellemann-Jensen mener, at chefredaktør Carsten Juste bør gå efter sagen om Muhammed-tegningerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Morgenavisen Jyllands-Posten må medvirke til en løsning på konflikten mellem Danmark og den muslimske verden. Det skyldes, at det var denne avis, der i sin tid tog initiativ til at trykke Muhammed-tegningerne.

Og en måde at medvirke til at finde en løsning er, hvis ansvarshavende chefredaktør Carsten Juste siger sin stilling op.

Uenighed om afgang
Det mener tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) til Jyllands-Posten.

Chefredaktør Carste Juste fortæller Politikens netavis, at Ellemann-Jensens udtalelser ikke giver ham »den fjerneste anledning til at gå af overhovedet«.

»Han har erkendt fejlen«
Uffe Ellemann-Jensen mener, at det er udtalelser fra Carsten Juste selv, der burde give anledning til en opsigelse.

»Når en chefredaktør erkender, at han har foretaget et fejl-jugement og siger, at han ikke ville have gjort, som han gjorde, hvis han vidste, hvad det førte til, så bør han sige sin stilling op«, siger Uffe Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten.

Han henviser til, at Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste i sidste uge tilkendegav, at hvis han havde vidst, at Muhammed-tegningerne ville føre til boykot og trusler mod danske liv, ville han ikke have bragt tegningerne.

Ellemann: Det er en erkendelse
Men Ellemann-Jensen fastholder, at Carsten Juste har indrømmet, at have begået en fejl:

»Hvis man har gjort noget, som har haft nogle konsekvenser, som man ikke regnede med, og de konsekvenser er af en sådan karakter, at man ikke ville have gjort det, så er det i min bog - uanset hvordan man vender og drejer det - en erkendelse af, at man har truffet en forkert beslutning. Det kommer man ikke udenom«, siger Ellemann-Jensen.

Det kan tage presset i Mellemøsten
At chefredaktøren skal gå af begrunder Ellemann-Jensen med, at det kan tage presset af den ophidsede situation i Mellemøsten.

»Når man erkender at have begået en så fatal fejl, som foreløbig har kostet seks menneskeliv, er man ikke sin opgave voksen. Avisens bestyrelse kan ikke fyre ham på grund af den ophidsede situation, men der hvor gnisten er startet, der må man slukke den igen. Det har Jyllands-Posten ikke bidraget ordentligt til,« siger Ellemann-Jensen.

»Pubertetsagtig demonstration «
I slutningen af oktober - en måneds tid efter offentliggørelsen af de 12 tegninger, karakteriserede Uffe Ellemann-Jensen offentliggørelsen af tegningerne som en »pubertetsagtig demonstration«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden