0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange mænd får fødselsdepression

Mange fædre får føselsdepressioner, og det kan påvirke både forholdet til barnet og barnets egen udvikling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Op mod 4.500 nybagte fædre i Danmark får hvert år en fødselsdepression.

Det handler ikke bare om træthed, irritation og nervøsitet i forbindelse med at få et spædbarn i huset, men om en regulær psykisk lidelse, der kræver behandling.

600 mænd undersøgt
Det viser den første danske undersøgelse, der belyser omfanget af fødselsdepressioner hos fædre. Resultatet offentliggøres tirsdag og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 600 mænd, hvis børn er født på Rigshospitalet sidste år.

Egentlige depressioner
Ifølge undersøgelsen havde næsten syv procent af alle inden for seks uger efter fødslen oplevet symptomer, der ifølge videnskabelige skalaer kan henføres til en egentlig depression.

Til sammenligning får 10-14 procent af alle nybagte mødre ifølge undersøgelser en fødselsdepression, det vil sige et sted mellem 6.500 og 9.100 om året.

Lav stresstærskel
Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der sammen med psykolog Tina Juhl og jordemoder Ann Louise Vestergaard står bag undersøgelsen, som er finansieret af EU-kommissionen, var den første, som i 2002 gjorde opmærksom på, at også fædre kan få fødselsdepressioner. Men det er første gang, der er sat tal på.

»Der har været alle mulige tal fremme - lige fra 0,1 promille til 16 procent«, siger Svend Aage Madsen.

Stor forskel på symptomer
Tallet på 6,5 procent er fundet ved at 'måle' depressionssymptomerne efter den fælles, anerkendte internationale skala for fødselsdepression, kombineret med en særlig skala udviklet for specielt mandlige symptomer på depression.

For der kan være forskel på de symptomer, kvinder og mænd får på fødselsdepressioner og på depressioner i det hele taget, siger Svend Aage Madsen.

»De særlige mandlige depressionssymptomer er bl.a. en usædvanlig lav stresstærskel, vrede i form af en aggressiv adfærd mod omverdenen og en følelse af udbrændthed«, siger han. »Derudover kan mænd få alle de symptomer, som er klassiske for depression. Men hvis man kun kigger efter de kendte symptomer, risikerer man at overse depressionerne hos mænd«.

Har ikke tænkt i de baner
Fødselsdepressioner hos mænd har formentlig altid eksisteret, mener chefpsykologen. Tidligere har man bare slet ikke tænkt i de baner.

»Hvis manden kastede sig over arbejdet, valgte at gå på bodega i stedet for hjem og i det hele taget trak sig fra mor og barn, har man måske tænkt: Nå ja, han er bare en sjuft. Men mænd i dag ønsker at engagere sig i faderrollen, og så bliver det tydeligere, hvis der er noget galt«, siger Svend Aage Madsen.

Behandles med samtaleterapi
Uforløste konfliktforhold i farens egen opvækst kan være en del af årsagen til en fødselsdepression - og det samme kan gælde, når kvinden rammes.

Men der kan ifølge chefpsykologen også være andre faktorer, der spiller ind. Behandlingen er som regel samtaleterapi, men foreløbig er det kun Rigshospitalet, der har et specifikt behandlingstilbud til fædre. Indtil nu har omkring 70 fødselsdeprimerede mænd været igennem det.

Få behandlingstilbud
»Flere og flere kommuner har i dag behandlingstilbud til kvinder med fødselsdepressioner, og vi håber, at de vil udvide dem til også at omfatte mændene. Samtidig er det vigtigt at uddanne sundhedspersonalet i at opdage symptomerne, som kan opstå både før og efter fødslen«, siger Svend Aage Madsen, som mener, at emnet også skal indbygges i fødselsforberedelsen.

Rigshospitalet er selv gået i gang med et uddannelsesprogram, og emnet bliver også taget op i en pjece til praktiserende læger i forbindelse med den årlige mandesundheds-uge i juni, der i år vil have mænds psykiske helbred som hovedtema.

Klinger som regel af
Fødselsdepressioner klinger som regel af i løbet af tre-seks måneder. Når behandling alligevel er vigtig, er det ikke kun, fordi mænd - og kvinderne - kan have det rædselsfuldt imens.

»En fødselsdepression kan gå ud over forholdet til barnet. Der er også forskning, der viser, at fødselsdepressioner hos forældrene øger risikoen for adfærdsvanskeligheder hos barnet, og det gælder også depressioner hos fædrene«, siger Svend Aage Madsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce