0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jagt på krudt til perfekte våben

Krudt og kanoner var kendte allerede i 1300-tallet. Og uhyre effektive. Alligevel gik der flere hundrede år, før våbnet blev udbredt. Hvorfor? Det ønsker Peter Vemming Hansen, leder af Middelaldercentret, svar på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er her ved Myvatn i det nordlige Island, at Peter Vemming Hansen skal hakke svovlen fri. - Foto: Middelaldercentret

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Peter Vemming Hansen var dreng, byggede han flitsbuer, snittede pile og løb rundt og fyrede løs på både levende og dødt - ganske som andre knægte gør og altid har gjort. De fleste mister dog interessen, når de bliver voksne, men ikke den nu 50-årige Peter. Han har bevaret begejstringen for primitive våben.

»Det fascinerer mig, at de gamle våben er enkle, perfekt udført og uhyre præcise - jeg bygger faktisk stadig buer«, fortæller han.

Interessen fører nu til, at lederen af Middelaldercentret skal med på Galathea 3 ekspeditionen og forske i, hvordan krigsførende lande producerede krudt i Middelalderen, samt hvordan blandingen af svovl, salpeter og trækul blev handlet og transporteret. Et område, centret har sat ekstra fokus på de senere år, og derfor blev Vemming Hansen med egne ord »skideglad«, da han fik besked om, at projektet fik det blå stempel.

10.000 præcise skud

Som ung mand rejste Peter Vemming Hansen til Israel og arbejdede som volontør på universitetet i Jerusalem. Han hjalp med udgravninger i Golan højderne - gamle korsfarerborge blev skrabet fri. Hjemme i Danmark uddannede han sig bagefter som magister i forhistorisk arkæologi med speciale - og her taler vi virkelig speciale - i flintøksers udbredelse i bunden af Den Botniske Bugt.

Efter endt uddannelsesforløb blev Peter Vemming Hansen ansat på Museet Falsters Minder som arkæolog.
I sommeren 1989 fik han så mulighed for bygge en middelalderlig kastemaskine, en blide. Bliden var det første egentlige middelaldervåben, der blev rekonstrueret, og den skulle bruges til Nykøbing Falsters 700 års jubilæum. 30.000 besøgende stod ved strandingen ved Guldborgsund og spærrede øjnene op, da bliden fyrede løs. Og angående præcision og effektivitet:

»Den har skudt 10.000 skud uden at blive repareret. Den skyder 250 meter og placerer altid kuglen inden for 5 gange 5 meter«, siger en stolt Peter Vemming Hansen.
Den massive interesse for bliden lagde stenen til et center, der fokuserede på Middelalderen. Og 15 år efter besøger 70.000 gæster Middelaldercentret årligt.

Overraskende kanoner

Arbejdet med at konstruere kastemaskinen skærpede Peter Vemming Hansens interesse for de teknologier, datidens krigsherrer anvendte. Næste skridt var derfor kanonerne. Middelaldercentret lavede en tro kopi af verdens ældste kanon, der stammer fra 1300-tallet og er fundet i Skåne. Den var 30 centimeter lang og udført i bronze. Forskerne brugte krudt og kugler lavet efter middelalderlig opskrift. De 30 cm kunne sende en lille blykugle halvanden kilometer af sted.

»Hidtil havde forskerne troet, at kanoner lavede mere bulder og brag og alene kunne bruges til at skræmme fjenden. Vi opdagede, at det våben var utroligt effektivt. Men én ting undrede os. Krudtet kom til Europa i 1300-tallet, og både krudt og våben var effektive. Hvordan kunne det så være, at kanonerne ikke blev brugt under datidens store krige? Soldaterne i de store slag under 100 års krigen brugte langbuer - ikke kanoner. Hvorfor?«, siger Peter Vemming Hansen.

Hvordan var middelalderkrudt?

Og her er vi så fremme ved det projekt, som Peter Vemming Hansen står i spidsen for på Galathea 3. Måske kan svaret findes i mængden eller kvaliteten af middelalderkrudt. Sammen med pyrotekniker Lars Barfoed, der er tidligere kunstfyrværker i Tivoli, og konservatoren Robert Smith skal lederen af Middelaldercentret til Island og lokalisere de gamle svovlforekomster.

Forskerne skal også til Pondicherry, Indien, for her findes den salpeter, som blev anvendt til at producere krudt i Middelalderen. Det bliver på egen hånd. Som følge af Muhammedsagen blev ruten lagt om, så ekspeditionsskibet Vædderen ikke kommer til Indien.

»I Island - ved Myvatn - skal vi med hakke udtage prøver af svovlen, varmebehandle det, analysere det og bruge det som ingrediens i krudtet. I Indien skal vi så se, om der stadig er salpeterudvindingssteder, hvor man koger salpeteren ud af gammel gødning. Vi skal være der nogle måneder og forsøge at få en lokal produktion op og stå. Formålet er at genskabe krudtet, som det var i Middelalderen«, siger Peter Vemming Hansen.

Krudtets veje blev afgørende

Den anden del af projektet er at kaste lys over, hvordan krudtet blev handlet. Der vil Middelaldercentret alliere sig med lokale eksperter, og studere verdenslitteraturen om emnet.

»I midten af 1400-tallet indtager tyrkerne Konstantinopel, handelsvejene lukkes, og europæerne må finde søvejen til Indien for at få fat i salpeteren. I begyndelsen tager man krydderier og silke og får en fin handel ud af det. Langsomt får man bygget logistikken op, og så kan europæerne begynde at underlægge sig verden med de nye ildvåben. Vi skal finde ud af, hvordan det foregik«, fortæller Peter Vemming Hansen.

Krudt er en opfindelse, der er ligeså vigtig som mikrochippen, tilføjer han:

»Det har fået verdenskortet til at ændre sig, ufattelige rigdomme har skiftet ejer, og de menneskelige omkostninger har været enorme. Med krudtet får man pludselig et våben i hænde, så man praktisk talt kan underlægge sig hele verden. Ja, vi kan faktisk takke krudtet for den status, Europa har i dag. Projektet på Galathea kan give os en bedre forståelse af, hvilken rolle krudtet har spillet i den forbindelse«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce