0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fremtrædende rocker idømt fængsel og millionbøde

Selv om et højtstående Hells Angels-medlem kan se frem til måneder bag tremmer og millionbøde, ser forsvaret fredagens dom fra Retten i Middelfart som en sejr.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lunde Claus
Foto: Lunde Claus

Fremtrædende Hells Angels rocker er blevet idømt fængsel og millionbøde - Foto: Claus Lunde

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En fremtrædende Hells Angels rocker er blevet idømt otte måneders fængsel og en bøde på en million kroner for overtrædelse af våbenloven og for skattesvig ved byretten i Middelfart.

Forsvarer yderst tilfreds
Anklageren havde krævet to års fængsel og en bøde på ikke under 3,3 millioner kroner. Derfor ser forsvaret fredagens dom som en sejr.

»Vi er yderst tilfredse. Der er sket en frifindelse på det ene store skatteforhold, fordi anklageskriftet ikke var formuleret rigtigt. Og i det andet store skatteforhold er den skattepligtige indkomst reduceret til en million kroner, fordi Told og Skat har brugt en metode, som man ikke kan bruge i straffesager«, siger forsvarer Michael Juul Eriksen.

Dermed er rockeren blandt andet frifundet for hvidvaskninger.

Ville ikke betale skat
Den 24. september 2001 oplyste den 31-årige nu dømte rocker til folkeregistret, at han flyttede til Harrislee i Tyskland. Men politi og skattemyndigheder mente, at der var tale om en dækadresse for at undgå at betale skat.

Den 31-årige rocker erkendte i retten, at han har opholdt sig mere i Danmark end i Tyskland på grund af personlige problemer, og fordi det firma, han havde startet i Tyskland, ikke gik efter planen.

Sagen tog fart, da en talstærk politistyrke gennemsøgte rockerens villa i Strib ved Middelfart i november 2003 under massiv mediebevågenhed.

Fandt to samuraisværd
Ransagningen blev efterfulgt af en sigtelse for skattesnyd på omkring 7 millioner kroner - et beløb der siden er skrevet ned til lidt over 3 millioner kroner og med dommen er landet på en million kroner.

Når rockeren alligevel skal i fængsel, skyldes det dels, at der under ransagningen blandt andet blev fundet en pistol, en signalpistol, en totenschlæger, to samuraisværd, en springkniv og forskellig ammunition, som rockeren har erkendt tilhørte ham.

Sagen trak i langdrag
Med i sagen er også en Mercedes 320 med tyske plader.

Omkring halvdelen af bøden på en million kroner er registreringsafgift for bilen.

Sagen mod den 31-årige rocker er trukket i langdrag, fordi han har været forsvundet fra Danmark i en længere periode.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu