0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF kræver at få eneret til Irak-forhandling

S og R har selv fraskrevet sig al indflydelse på Irak-politikken, mener Dansk Folkeparti.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Dansk Folkeparti mener ikke, at S og R skal ikke have indflydelse på det kommende års Irak-politik, siger udenrigsordfører Søren Espersen - Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis det står til Dansk Folkeparti, får Socialdemokraterne og de radikale ingen indflydelse på de kommende års Irak-politik, fordi de nu har afvist at tage politisk medansvar for forlængelsen af den danske Irak-styrke.

»Jeg beklager meget, at den brede enighed om Irak-politikken er slut. Men S og R har selv fraskrevet sig muligheden for at præge beslutningerne fremover«, siger udenrigsordfører Søren Espersen (DF).

Vil ikke imødekomme krav
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har op til jul forsøgt at blive enig med S og R om det beslutningsforslag, som skal forlænge Irak-styrkens mandat fra 1. februar til 1.juli. Det er ikke lykkedes, fordi regeringen ikke har villet imødekomme S og R's krav om en exit-strategi og en dato for dansk tilbagetrækning.

Selv om S og R alligevel vil stemme for forlængelsen nu, mener DF ikke, at de to partier skal inviteres, når regeringen i løbet af 2006 skal tage stilling til det danske engagement i Irak.

V er afventende
På det punkt er Venstre mere afventende.

»Den diskussion må vi tage i løbet af foråret«, siger udenrigsordfører Troels Lund Poulsen (V), der undrer sig over beslutningen:

»Det kan vist ikke blive mere radikalt. Man vil godt stemme for og støtter dermed de danske soldater, men vil ikke have indflydelse på mandatets indhold. Det er mærkværdigt og helt uden sammenhæng«.

Vanskelig afvejning
Beslutningen om trods uenigheden at stemme for beslutningsforslaget forklarer S og R med, at de længe har sagt, at sidste frist for dansk exit er 1. juli i år.

»Det har da været en vanskelig afvejning. For når vi ikke er enige længere, kunne det jo også føre til en beslutning om at stemme imod«, siger udenrigsordfører Mogens Lykketoft (S).

Afstemningen tæller
S og R var imod, da regeringen i 2003 sammen med Dansk Folkeparti gik med i krigen mod Irak. Senere besluttede de to partier at støtte udsendelsen af omkring 500 danske soldater.

Dansk Folkeparti beklager på de danske soldaters vegne, at der ikke længere er bred opbakning bag deres mandat. Mens Venstre mener, at det afgørende er selve afstemningen om beslutningsslaget.

»Det som tæller er, hvem der stemmer ja i folketingssalen. At man så sætter sig ud og surmuler på sidelinjen og ikke vil diskutere beslutningsforslaget er bare udtryk for en trist opførsel«, siger Troels Lund Poulsen.

Det fremgår af udkastet til beslutningsforslag, at regeringen i løbet af foråret vil udarbejde en ny Irak-analyse. Et element i den bliver udsigten til at overdrage ansvaret for sikkerheden til irakerne selv.