0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Torturoffer får ja til retssag

Flygtningenævnet fik kold skulder i Østre Landsret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En mand, der var offer for tortur i sit hjemland, Iran, har fået lov til at føre retssag mod Flygtningenævnet.

Dommerne i Østre Landsret har bestemt, at sagen skal fortsætte. Afgørelsen er et nederlag til Flygtningenævnet, som havde krævet, at retten afviste sagen.

Sagens hovedperson var selv mødt op i landsretten med en hjælper. Men han fik det dårligt og måtte forlade retslokalet, mens landsdommer Vagn Joensen læste afgørelsen højt.

Udsat for tortur
Den 24-årige iraner kræver en erstatning på 250.000 kroner, fordi Flygtningenævnet i 1999 sendte ham tilbage til Iran, hvor han i landets fængsler blev udsat for tortur.

Han blev hængt op i håndjern og fik elektriske stød. Prikket hul på vabler og gnedet salt i sårene.

Overvejer anke
En advokat for Flygtningenævnet sagde torsdag, at man nu vil overveje, om afgørelsen skal indbringes for Højesteret.

Netop landets øverste domstol har i en tidligere afgørelse lagt forholdsvis snævre rammer for, hvad domstolene kan blande sig i, når det gælder Flygtningenævnets afgørelser.

For eksempel kan man ikke anlægge en retssag og kræve erstatning, fordi der er begået en fejl. Derimod er det i orden at føre retssager, som drejer sig om ulovlig skønsudøvelse og om fejl i sagsbehandlingen.

Risiko for overgreb
I sagen om den 24-årige Ashkan mener hans advokat, Bjørn Elmquist, at Flygtningenævnet ikke tog stilling til, at der var stor risiko for overgreb, da man sendte den unge mand tilbage til Iran efter lang tids fravær.

Netop denne påstand drejer sig ikke om Flygtningenævnets konkrete bevisbedømmelse eller skønsudøvelse, mener de tre landsdommere. Og dermed fejes nævnets indsigelse til side.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce