0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærerstandens Brandforsikring betaler rejser for ægtefæller

Lærerstandens Brandforsikring har brugt over en halv million kroner på en tur til Sydfrankrig for bestyrelsen, de ledende medarbejdere og ægtefæller. Konstitueret formand kalder det 'en besigtigelsestur'.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hemmelige ventelister til lejligheder og kollegieværelser er ikke det eneste lig i Lærerstandens Brandforsikrings last.

Selskabets ledelse og bestyrelse har også haft ægtefællerne med på forretningsrejse - på selskabets regning, skriver Urban.

Den konstituerede formand Knud Erik Bang bekræfter over for Urban, at selskabet har betalt en tur til Frankrig - også for ægtefællerne - og kalder den 'en besigtigelsestur' og forklarer, at den også havde 'et socialt formål'.

Socialiserings rejse
Turen, der i alt beløb sig til 515.080,12 kroner, gik til Sydfrankrig i september, hvor selskabet ejer omkring 1.200 hektar skov i nærheden af byen Vichy.

»Det var en besigtigelsestur på en lille uges tid, hvor vi skulle kontrollere værdien af vores skovbesiddelser, og så var der også et socialt formål med turen. Derfor var ægtefællerne med«, siger Knud Erik Bang til Urban.

Han mener ikke, at man kan gøre op, hvor stor en del af turen der har været forretning og hvor stor en del, der har været social.

»Det kan man ikke gøre op. Hovedformålet var besigtigelse, og der blev også holdt bestyrelsesmøder undervejs. Så det var først og fremmest en forretningsrejse. Hvilken brøk man så skal bruge til at dele op mellem det sociale og forretningsdelen, det ved jeg ikke«, siger Knud Erik Bang.

Moralsk forkasteligt
De betalte ture får hård kritik fra lektor ved Handelshøjskolen i København, Caspar Rose.

»Det er meget moralsk forkasteligt. Juridisk kan det blive svært at komme efter dem, for hvor meget var forretning, og hvor meget af turen var morskab? Det kan blive svært at bevise. Men det her viser ekstremt dårlig ledelse«, siger Caspar Rose.

Turen kostede 16.096,25 kr. per person eller over en halv million kroner i alt for de 32 personer. En uvildig advokatundersøgelse skal nu kulegrave selskabet og herunder de betalte ture.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce