0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Helle Thorning: Valgsejre lover godt for S

34,3 procent af vælgerne ved kommunalvalget stemte på Socialdemokratiet, der står til at få flest borgmesterkæder. »Det giver os grund til optimisme«, siger partiformand Helle Thorning-Schmidt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dalsgaard Miriam
Foto: Dalsgaard Miriam

S-leder Helle Thorning-Schmidt afgav sin stemme på Kildevældsskolen i København. - Foto: Miriam Dalsgaard

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gårsdagens kommunalvalg ser ud til at give Socialdemokraterne flest borgmesterkæder.

Og det luner hos partitoppen på Christiansborg, der håber at kunne overføre succesen til det kommende folketingsvalg.

»Det giver os grund til optimisme. Over hver tredje dansker har lyst til at stemme på Socialdemokratene, hvis de får et godt tilbud, der handler om de ting, der berører dem i hverdagen, og hvis de møder en aktiv valgkamp, hvor vi lytter til vælgerne«, siger S-leder Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

Klassisk valgkamp
34,3 procent af vælgerne ved kommunalvalget stemte på Socialdemokratiet. Ved de seneste landspolitiske meningsmålinger står partiet derimod kun til omkring 25 procent.

Men Helle Thorning-Schmidt mener dog ikke, at Socialdemokraterne på Christiansborg skal lægge kursen om.

»Det her viser meget om, at vi kan vinde, når vi laver en god kampagne, og vores kandidater er de rette. Vi har ført en positiv, nærmest klassisk valgkamp, og det skal vi også gøre i forbindelse med et folketingsvalg«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Overraskende sejre
Thorning-Schmidt havde på forhånd sat som succeskriterium, at S kunne vinde magten i de fire største byer.

Men selv om det glippede i Odense, hvor Anker Boye måtte slippe magten til den konservative Jan Boye, ser valgforskerne resultaterne som overraskende gode for det gamle parti:

»Det er virkelig en overpræstation, man har set her. Det bliver spændende at se, om partiet kan bruge det landspolitisk. Det er muligt, at partiets borgmesterposter kan bruges som ambassadører til at stå bedre landspolitisk. Men der er ingen garanti for det«, siger valgeksperten og kommunalforskeren Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole, til Ritzau.

Fogh: Handler ikke om landspolitik
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste på valgaftenen, at valgresultatet kan overføres på styrkeforholdet i Folketinget:

»Dette har slet ikke noget med landspolitik at gøre. Når Venstres borgmester i Herning i aften scorer næsten 60 procent af stemmerne, så kommer jeg ikke til Herning og tager æren for det. Venstre i Herning Kommune har høstet det resultat. Jeg kan pege på andre meget flotte resultater i landet, hvor Venstre har vist styrke. Dér kommer jeg ikke som Venstres formand og tager æren for det. Det er Venstres lokale folk, og det har ingen som helst indflydelse på den landspolitiske situation«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu