0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amt vil stoppe grundvandsfabrik

Københavns Energi vil med et stort anlæg være på forkant, når grundvandet slipper op. Men Frederiksborg Amt stritter imod: København må i stedet lære at spare.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Københavns Energi vil bygge et stort anlæg i Nordsjælland, der kan lave drikkeligt grundvand ud af Arresøs overflade - Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad der startede som en løsning på at skabe mere drikkevand i hovedstadsområdet, er endt i en hård strid mellem Københavns Energi og Frederiksborg Amt.

Københavns Energi vil bygge et stort anlæg i Nordsjælland, der kan lave drikkeligt grundvand ud af Arresøs overflade.

Men Frederiksborg Amt er stærk modstander af grundvandsfabrikken: Den er både overflødig og vil skade naturen, mener man i amtet. Striden har nu kørt i halvandet år, uden at en løsning er kommet nærmere.

'Kunstig infiltration'
Københavns Energi har siden midten af 1990'erne lavet forsøg med såkaldt 'kunstig infiltration' - metoden til kunstigt at forøge undergrundens lager af grundvand - og nu vil de have det til at indgå i den regulære vandproduktion til Storkøbenhavn.

Dele af Danmark kommer i fremtiden til at lide af vandmangel, og anlægget er en løsning på problemet, mener Københavns Energi. Anlægget kan på blot en uge skabe lige så meget drikkevand, som det ellers kræver et års nedbør at skabe.

»Vi kan jo ikke vente med at plante træerne, til vi skal bygge huset. Det er min opgave at sørge for, at vi har rent drikkevand til rådighed, hvis forureningen bliver værre, end den er nu«, siger Lis Napstjert, vandforsyningschef i KE.

Intet behov for kunstigt drikkevand
Danmark har en lang tradition for ikke at rense drikkevandet. Og så længe det kan undgås, bør man stræbe efter det, mener formanden for Frederiksborg Amts miljøudvalg, Philip Heimbürger (DF).

Philip Heimbürger peger på, at der ikke i øjeblikket er behov for kunstigt at skabe drikkevand:

»Vi står ikke og mangler drikkevand lige nu. I stedet bør københavnerne nedsætte deres vandforbrug. Hvis ikke man har prøvet at spare først, springer man over, hvor gærdet er lavest«, siger Philip Heimbürger.

Bekymret for naturen
Han er desuden bekymret for, hvad et storskalaanlæg til kunstig infiltration vil betyde for det beskyttede naturområde ved Arresø.

»Anlægget er simpelthen for grimt. Sjældne planter og dyr vil blive berørt af byggeriet, og det vil være stik imod hensigten om at bevare naturen i området«, siger Philip Heimbürger.

Alex Sonenborg, statsgeolog ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), mener, at anlægget er nødvendigt. Han peger især på, at vi bruger mere vand, end vi henter op, og efterlader for lidt vand til naturen.

»Der er ubalance i vandregnskabet. Samfundet har høje målsætninger for naturen og miljøet, og så er der en grænse for, hvor meget man kan blive ved med at pumpe løs af grundvandet. Pumper vi for kraftigt, risikerer naturen at tørre ud«, siger han.

Hovedstadens Udviklingsråd behandler i øjeblikket sagen, men skriver i et tillæg til den sidste regionplan fra 2001, at naturen i området ikke vil lide overlast, fordi anlægget bliver placeret på arealer, der i forvejen er dyrkede eller prægede af mennesker og derfor uden særlig naturinteresse.

Til gengæld vil anlægget »forringe områdets landskabelige kvaliteter«, skriver Udviklingsrådet.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu