0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overmedicinering skyld i dødsfald på Amager

Otte unge psykisk syge døde på mystisk vis. Amager Hospital afviste, at der var tale om overmedicinering, men nu fastslår en overlæge, at i hvert fald et af dødsfaldene skyldtes den medicin, patienten fik.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ingen tvivl om, at overmedicinering var skyld i en 32-årig kvindes død på Amager Hospital.

Så klart lyder udmeldingen fra overlæge i klinisk biokemi ved Epilepsihospitalet i Dianalund, Ejvind Lyders Hansen.

»Ud fra det, jeg har set af retskemiske undersøgelser, kan jeg helt klart konstatere, at den afdøde har været udsat for overmedicinering«, siger han til JP København.

Ejvind Lyders Hansen forsker i, hvordan antipsykotisk medicin påvirker patienter, og har på opfordring af kvindens mor gennemgået de retskemiske analyser af en blodprøve fra den psykisk syge kvinde, der 15. juli gik i kramper og døde på Amager Hospital.

Seks forskellige præparater
»Hun har fået seks forskellige præparater i sammenlagt så høj dosis, at der set med mine øjne ikke kan være tvivl om, at overmedicineringen har fremkaldt kramper, som har været årsag til dødsfaldet«, mener Ejvind Lyders Hansen.

Mistanken til overmedicinering forstærkes yderligere af, at den psykiatriske overlæge på hospitalet seks timer efter dødsfaldet indberettede det til Lægemiddelstyrelsen.

Ifølge et dokument, som JP København er i besiddelse af, skriver lægen i indberetningsskemaet, at det uventede dødsfalds formodentlig skyldtes bivirkninger af det antipsykotiske præparat Risperdal. Et lægemiddel kvinden fik dagen før, hun døde, selv om moderen havde advaret om, at hendes datter ikke kunne tåle medicinen.

Overlæge meldt til politiet
Overlægen må ikke udtale sig konkret om sagen, men siger til JP København, at indberetninger til Lægemiddelstyrelsen ikke altid baserer sig på konkrete mistanker. De kan også være udtryk for, at lægen vil være sikker på, at alt er foregået efter bogen.

»Jeg har ingen konkret mistanke til Risperdal. Men man bliver altid berørt, når en ung patient dør, og som læge vil man gerne have undersøgt alt det, der undersøges kan. Derfor skal man ikke overtolke nogle krydser i et skema«, forklarer overlægen.

Den afdødes mor har nu meldt overlægen til politiet og til Patientklagenævnet.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce