0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frevert: Jeg har ikke skrevet min bog

Dansk Folkepartis Louise Frevert siger nu, at dele af en bog, hun udgav i forbindelse med valgkampen, ikke er skrevet af hende selv. Sagen har udviklet sig til en farce for Louise Frevert, siger ekspert i kommunikation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephan Camilla
Foto: Stephan Camilla

Louise Frevert er blevet meldt til politiet for de nedladende budskaber, der var bragt på hendes hjemmeside. - Foto: Camilla Stephan

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det bliver sværere og sværere at finde ud af, hvad Dansk Folkepartis overborgmesterkandidat Louise Frevert egentlig mener om muslimer.

I weekenden forklarede hun, at det slet ikke var hende, der skrevet en række artikler med nedladende budskaber om muslimer, som lå på hendes hjemmeside under rubrikken 'Artikler, ingen tør trykke'.

Nu viser det sig, at Louise Frevert tilsyneladende heller ikke selv har skrevet bogen 'Kort og Godt - et politisk budskab', som hun ellers udgav i eget navn op til folketingsvalget i februar.

Afsnit stammer fra hjemmeside
Flere afsnit fra Freverts bog 'Kort og Godt - et politisk budskab' er identiske med de kontroversielle udsagn fra hjemmesiden, som blev bragt under rubrikken 'Artikler, ingen tør trykke'.

Det er Minoritetspartiets talsmand, Rune Engelbreth Larsen, der holder øje med racistiske udtalelser, som er faldet over passagerne i bogen.

Men ifølge Frevert er det slet ikke hende, som har skrevet afsnittende i bogen, selv om den er udgivet i hendes navn.

Afsnittet er derimod hentet uden kildeangivelse fra en ældre artikel af hendes medhjælper Ebbe Talleruphuus, en pensioneret flådeofficer, der i fredags påtog sig ansvaret for de nu fjernede artikler på Louise Freverts hjemmeside.

»Jeg havde læst hans artikel og var meget enig i det meste, og fordi jeg kender ham godt, kunne jeg bruge det i bogen. Så det er altså ikke noget, jeg selv har skrevet«, siger Louise Frevert ifølge Ritzau.

Frevert er en farce
Men Rune Engelbreth Larsen fra Minoritetspartiet, der har afsløret indholdet af Louise Freverts hjemmeside er ikke i tvivl om, at Louise Frevert lyver, når hun på den ene side udgiver bøger i eget navn, og samtidig siger, at det ikke er hende, der har skrevet den.

»Freverts tilbagetog er ikke blot ynkeligt, men også løgnagtigt og må føre til eksklusion af Dansk Folkeparti. Ellers giver det ingen mening, at partitoppen er parat til at ekskludere hendes webmaster som syndebuk«, siger han i en pressemeddelelse.

Ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Rasmus Jönsson kalder det en farce:

»Når en politiker står som afsender af en bog og en holdning, forventes hun selv at have formuleret den. Sagen er ved at udvikle sig til en krisestyringsmæssig farce for Louise Frevert«, siger han til MetroExpress.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce