Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
lars skaaning
Foto: lars skaaning

Danmark har fået en bedre børnepolitik de seneste fire år. - Arkivfoto: Lars Skaaning

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN: Børns vilkår skal forbedres

Gør op med isolationsfængsling og giv børnene en ombudsmand, siger FN's børnerettighedskomité i nye anbefalinger til regeringens børnepolitik

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har fået en bedre børnepolitik i de seneste fire år. Men vi halter stadig bag efter Norge og Sverige.

Det konkluderer Klaus Wilmann, formand for Børnerådet, på baggrund af en stribe anbefalinger, som kommer fra FN's børnerettighedskomité.

'Pæn vurdering' til Danmark
Komiteen vurderer hvert femte år, hvordan det går med overholdelsen af FN's børnerettighedskonvention, som Danmarks skrev under på i 1991.

Rapporten giver ris, fordi Danmark stadig isolationsfængsler unge under 18, og ros for oprettelsen af et familieministerium og et rådgivende ungdomspanel.

»Generelt er det en pæn vurdering. Men der er stadig mange negative ting, hvor jeg vil give regeringen en karakter under otte«, siger Klaus Wilmann.

Asylbørn svigtes
Børnerådets formand hæfter sig især ved tre af rapportens kritikpunkter: at man ikke afskaffer isolationsfængsling af unge kriminelle samt at man ikke har en slags ombudsmand, der tager sig af børns klager.

Han efterlyser også bedre behandling af børn, som bor på landets asylcentre.

»De får ikke ordentlig adgang til sundhed og uddannelse. Og mange uledsagede børn forsvinder igen fra asylcentret, uden at vi ved hvorhen. Det vil Børnerådet gerne undersøge nærmere«, siger Klaus Wilmann.

Unicef: Regering har 'mærkelig holdning'
Sammen med Unicef anbefaler Børnerådet, at regeringen skriver konventionen ind i dansk lovgivning. Det har man gjort med succes i Norge.

»Man synes, at konventionen er god, men vil ikke anerkende den helt. Det er en lidt mærkelig holdning«, siger Anne Mette Friis, som er chef for Unicefs børne- og ungdomsarbejde.

Forslag om hotline
Mere kendskab til børnekonventionen er også på listen over forbedringer. Op til 30 procent af danske børn og unge kender ikke til børnerettighederne.

Det er for dårligt, mener Anne Mette Friis og får følgeskab af både Red Barnet, Dansk Ungdoms Fællesråd og Børnerådet.

Red Barnet foreslår med FN's anbefaling i ryggen at lave en 24-timers hotline, så børn og unge altid kan få vejledning og hjælp, når det brænder på i hjemmet.

»Så skal vi inddrage børn og unge mere i beslutningerne. De ved ofte selv, hvor skoen trykker«, siger Niels Hjortdal, programchef for Red Barnet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra familie- og forbrugerministeren eller justitsministeren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden