0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rapport om kold krig ændres

En samtale mellem den danske Washington-ambassadør og den amerikanske udenrigsminister på skoleskibet 'Danmark' i 1985 blev forkert udlagt af forskerne bag koldkrigsrapporten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan 'dokumenteres', at Schlüter-regeringen i 1980'erne selv medvirkede til, at den udenlandske kritik af de danske fodnoter mod NATO's atomraketbeslutning blev skærpet, og at regeringen dermed overdrev de udenlandske reaktioner over for Folketinget.

Sådan står der i den 2.350 sider lange udredning om 'Danmark under den kolde krig', som blev fremlagt i juni.

'For bastant'
Men ikke ret meget længere.

»Formuleringen blev for bastant, så vi har valgt at tage den ud og erstatte den med en anden sætning, der dækker bedre, i næste udgave«, siger Svend Aage Christensen, der var chefudreder i arbejdet med rapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Det var den tidligere danske ambassadør i Washington, Eigil Jørgensen, der efter udgivelsen af rapporten blev opmærksom på de fire linjer og den beskyldning om, at regeringen misinformerede Folketinget, som ligger i formuleringen.

Overdrevet
Han var tidligere blevet interviewet af forskerne bag udredningen.

Og han havde en mistanke om, at det var det interview, der udgjorde dokumentationen for, at Schlüter-regeringen »selv medvirkede til, at den udenlandske kritik blev skærpet«, og at orienteringen af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn »dermed tenderede mod at overdrive de udenlandske reaktioner i negativ retning«.

»Det viste sig, at konklusionen bygger på en kort samtale, jeg havde med den amerikanske udenrigsminister George Schultz i 1985«, forklarer Eigil Jørgensen, der gjorde forskerne opmærksom på, at konklusionen var forkert.

På dækket af 'Danmark'
Ordvekslingen mellem den danske ambassadør og den amerikanske udenrigsminister fandt sted på dækket af skoleskibet 'Danmark' uden for Washington, lige før George Schultz skulle ned i kahytten og tale med den danske udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen (V).

Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, de radikale, SF og VS havde tvunget regeringen til at sætte fodnoter og kritisere NATO's beslutning om at opstille 572 atomraketter i Europa.

Og det ville blive et centralt emne i samtalen.

Dårligt oplæg
Ambassadøren og den amerikanske udenrigsminister havde mødt hinanden flere gange, og George Schultz stod med et oplæg, som embedsmændene havde givet ham til mødet med den danske kollega.

»Han spurgte, hvad jeg syntes om oplægget og sagde, at han ikke selv fandt det særlig velegnet. Det bekræftede jeg ham i«, siger Eigil Jørgensen.

»Jeg sagde, at han skulle give et så korrekt billede af den amerikanske holdning som muligt. Jeg vidste, at den amerikanske regering var meget kritisk, for det hørte jeg hver uge, og hvis han gav Uffe Ellemann-Jensen et andet indtryk, kunne det betyde, at Folketinget fik en forkert orientering. Da George Schultz kom ned i kahytten, lagde han lidt demonstrativt papiret til side og kom med en meget barsk kritik. Han sagde, at hvis alle NATO-lande opførte sig som Danmark, så ville der ikke være noget NATO«.

Forkert påstand
Og det er denne forklaring, som fik forskerne til at konkludere, at det var regeringen selv, der bad om den skarpe kritik.

»Men det er en forkert påstand. Det var ikke mig, der inspirerede ham til at sige det, han gjorde. Og jeg havde ikke fået nogen instruks fra den danske regering«, siger Eigil Jørgensen.

Chefudreder Svend Aage Christensen siger, at det ville »være næsten statistisk usandsynligt, hvis der ikke et sted i 2.350 sider skulle være en formulering, der var lidt uheldig«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce