0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spindoktor vil betale alt tilbage

Statsministerens afgående spindoktor insisterer på at betale pengene for gigantisk telefonregning tilbage. Samtidig kritiserer Michael Kristiansen Statsministeriet for at have orienteret ham alt for sent i sagen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wilmann Thomas
Foto: Wilmann Thomas

'Det har ikke været mit ærinde at være upræcis men at fortælle præcis, hvad der er sket', siger Michael Kristiansen, der nu gerne 'vil videre'. - Foto: Thomas Wilmann

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) afgående spindoktor, Michael Kristiansen, opfordrer Statsministeriet til at lægge formalia på hylden, så han kan komme til at betale de omkring 200.000 kroner tilbage, som der er blevet ringet til udlandet for på hans private fastnettelefon.

Michael Kristiansen har tidligere tilbudt at tilbagebetale regningen, men det er blevet afslået af Statsministeriet.

Under ordningen med fri fastnettelefon har Kristiansen ret til at telefonere ubegrænset, og derfor er ministeriet ikke berettiget til at kræve telefonudgifterne tilbagebetalt.

'Jeg vil betale'
Men denne sag er så speciel, at ministeriet må finde en udvej, siger Michael Kristiansen til Ritzau.

»Nu må man lægge formalia på hylden. Jeg har ikke selv været verdensmester i formalia, så det må kunne lade sig gøre i denne sag. Nu må de i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse sætte sig ned og se på, hvad det er for opkald og lave en opgørelse over opkald til udlandet fra september 2002 til januar 2005, og det beløb vil jeg betale«, siger Michael Kristiansen.

'Det var et chok'
Først i januar i år blev Michael Kristiansen af Statsministeriets daværende departementschef Nils Bernstein gjort opmærksom på, at forbruget var løbet løbsk, hvorefter han frabad sig ordningen med fri telefon.

Og først i forbindelse med denne uges afsløringer i medierne, er det fulde omfang af telefonforbruget gået op for ham.

»Da jeg i tirsdags for første gang fik det totale omfang af forbruget på min fastnettelefon at vide, fik jeg et chok og har siden været meget pinligt berørt. Der er tilsyneladende tale om et forbrug af opkald til udlandet, der trodser enhver rimelighed. Ikke et forbrug jeg selv har foretaget, men det gør jo ikke sagen bedre«, siger Michael Kristiansen.

Ville gerne have have haft besked
Han ærgrer sig samtidig over, at Statsministeriet ikke tidligere i forløbet fortalte ham om de store regninger.

»De diskuterer mit forbrug løbende, men jeg hører ikke noget før januar i år, og ikke før tirsdag i denne uge hører jeg om det samlede beløb, siger Michael Kristiansen.

I går udtalte Anders Fogh Rasmussen sig første gang om sagen og gjorde ved den lejlighed opmærksom på, at Michael Kristiansen havde fået sine kreditkort fra Statsministeriet inddraget.

»Jeg vil aldrig diskutere med statsministeren offentligt, men jeg forstår, at han baserer sig på Bernsteins redegørelse. Det er korrekt, at mit Eurocard inddrages i 2004, og mit American Express-kort afleverer jeg selv sammen med andre ting, da valget udskrives i januar 2005. Derudover vil alt fremgå af Rigsrevisionens undersøgelser, og jeg har ikke yderligere kommentarer«, siger Michael Kristiansen.

'Jeg har altid betalt tilbage'
Han har tidligere sagt, at han havde afleveret de to kort til Statsministeriet og beklager, hvis den formulering har været upræcis.

»Det har ikke været mit ærinde at være upræcis men at fortælle præcis, hvad der er sket - at jeg har sjusket med kortet, og at alt er betalt tilbage igen. Jeg har ikke altid været i stand til at overholde reglerne, men jeg har altid betalt enhver krone tilbage. Jeg har ikke forsøgt at berige mig selv, og derfor vil jeg for at have rent bord have lov til at betale fastnetregningerne tilbage, så jeg kan komme videre«, siger Michael Kristiansen.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu