0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tryghedsfølelse gør os sundere

Ny undersøgelse viser en tæt sammenhæng mellem danskernes følelse af tryghed og deres vurdering af eget helbred.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Føler du dig tryg i hverdagen, mener du formentlig også, at du er sund og rask.

Og mener du det, er der stor sandsynlighed for, at du faktisk også fremover vil få et godt helbred.

Det giver gode udsigter for flertallet af danskere, hvis man skal tro konklusionerne af en ny undersøgelse - den årlige tryghedsmåling, som Trygfonden har fået lavet med hjælp fra blandt andet Huset Mandag Morgen.

Tre af fire er trygge
Undersøgelsen viser, at tre ud af fire danskere føler sig grundlæggende trygge.

Kun hver fjerde dansker føler sig så utryg, at det påvirker livskvaliteten negativt.

»I undersøgelsen fandt vi samtidig en sammenhæng mellem folks tryghedsfølelse og deres selvvurderede helbred. Jo tryggere de føler sig, desto bedre helbred føler folk, de har«, siger Anders Hede, der er projektleder i Huset Mandag Morgen.

Den pointe er vigtig for danskernes generelle sundhedstilstand, påpeger Statens Institut for Folkesundhed.

»Selvvurderet helbred er en interessant faktor, fordi det har vist sig, at det har sammenhæng med senere sygdom og dødelighed«, siger Tine Curtis, der er programkoordinator i Statens Institut for Folkesundhed.

Dårlig økonomi
»Forskningen kan ikke med sikkerhed sige, hvad der ligger til grund for folks vurdering af selvvurderet helbred«, siger Tine Curtis og fortsætter:

»Nogle studier har peget på, at selvvurderet helbred måske i vid udstrækning har at gøre med en grundlæggende positiv og optimistisk opfattelse af livet. Det kan sagtens tænkes, at tryghed og tilfredshed med livet kan anskues på samme måde«, uddyber hun.

Målingen, der baserer sig på en internetrundspørge blandt 1.006 repræsentativt udvalgte danskere, viser desuden, at der findes en tæt sammenhæng mellem tryghed og livskvalitet.

Sygdom og ulykker har mindre betydning
Anders Hede erkender dog, at en internetundersøgelse ikke får de socialt dårligst stillede med.

»Det tager man dog i vist omfang højde for i beregningerne. Og det drejer sig om mindre end 5 procent af befolkningen«, vurderer Anders Hede fra Mandag Morgen.

Blandt de ting, der gør os utrygge, er dårlig økonomi, frygten for at miste jobbet og oplevelser af uro og ballade i nærheden af bopælen.

Derimod skaber oplevelser som sygdom og ulykker i familien ikke nødvendigvis større utryghed.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce