0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De radikale skrotter Gud og hashpiben

Jelved frygter, at Fogh pakker velfærdsreformen på en måde, så de radikale ikke kan være med. Partiet opgav kravet om fri hash og vil afskaffe kristendom i skolen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

- Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dronningen overlevede, da de radikale græsrødder gik løs på en række værdipolitiske dilemmaer.

Mens landsmødet således foretog en kovending i spørgsmålet om fri hash - nu er de radikale imod - og vedtog at kræve faget kristendom fjernet fra folkeskolen, så kunne der ikke samles flertal for et forslag om at afskaffe monarkiet.

Debatten om rusmidler blev den mest følelsesladede på landsmødet, hvor et flertal omstødte en to år gammel beslutning om at indføre forsøg med legalt salg af hash.

»Unge skal ikke beruses. De skal afruses. Og så skal de have nogle bedre kvaliteter. Og det skal voksne give dem«, sagde Jytte Boserup fra Lejre.

Folketingsmedlem Simon Ammitzbøll tog kovendingen til indtægt for, at også De Radikale er under indflydelse af »den værdikonservative linje, som er i befolkningen i almindelighed«.

Landmødet vedtog også at arbejde for, at kristendomsundervisning skal erstattes af et nyt obligatorisk fag, »der bibringer eleverne viden om kristendom i tættere samspil med andre religioner, kulturer og filosofi«.

Reform uden R
De forestående velfærdsreformer var stort set ikke til debat på landsmødet. De radikale står samlet om et krav om vidtgående reformer, herunder afskaffelse af efterlønnen.

Men weekendens meldinger fra Dansk Folkeparti - der kræver et udlændingestop for at stemme for andre reformer - bekymrer Marianne Jelved.

»Det ser sværere ud i dag end det gjorde i går, hvis målet er at vedtage noget med perspektiv«, sagde Jelved.

Hun kritiserede i skarpe vendinger statsministeren for at underminere folkestyret ved at parkere debatten om reformerne i velfærdskommission og globaliseringsråd.

Jelved frygter, at regeringen ender med at fremlægge en samlet pakke, der omfatter velfærdsreformer, initiativer om globalisering og en fremskrevet udgave af den såkaldte 2010-plan for dansk økonomi.

»Det kan blive meget svært for os at være med til sådan en samlet pakke«, sagde Marianne Jelved.

4 R-fri zoner
Landsmødet sluttede med en opfordring fra landsformand Søren Bald til at gøre kommunalvalget 15. november til en radikal fest.

I dag er partiet repræsenteret i cirka en tredjedel af landets kommuner, men med de nye storkommuner vil de radikal stille op i 94 af landets 98 kommuner.
Kun Læsø, Fanø, Ærø og Vallensbæk kan ikke mønstre radikale kandidater.

»Mit mål er, at vi blive repræsenteret i 90 procent af de nye kommuner og i alle fem regioner. Vi er på vej til at blive et større parti«, sagde Marianne Jelved.

Partiet drømmer ikke særskilt om borgmesterposter, men satser på at formidle bredt samarbejde.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce