0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grønlandsk formand afviser dansk kontrol med tilskud

Danmark skal ikke blande sig i Grønlands økonomiske forhold, mener landsstyreformand Hans Enoksen. Men samtidig vokser partifællers kritik af formandens tøvende håndtering af sager om økonomisk misbrug blandt landsstyremedlemmer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn

Hans Enoksen. - Arkivfoto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den stærkt pressede grønlandske landsstyreformand Hans Enoksen går til modangreb på både kritiske danske folketingspolitikere og kritikerne i sit eget parti, Siumut.

Han afviser danske folketingspolitikeres krav om, at den danske rigsrevision skal føre kontrol med det danske bloktilskud på over tre milliarder kroner, som udgør hovedparten af de 3,6 milliarder kroner, som den danske stat i alt yder til Grønland.

»Reaktionen fra flere folketingspolitikere undrer mig. De har selv indført hjemmestyre i Grønland, så det undrer mig, at de vil blande sig i de daglige forhold i Grønland. Og landskassens regnskaber revideres af statsautoriserede revisorer«, siger Hans Enoksen.

Officielt forslag
Kravet om kontrol med det danske tilskud er nu blevet til et officielt forslag i de danske finanslovsforhandlinger, fremsat af Dansk Folkepartis finansordfører og gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.

Det sker som en reaktion på, at grønlandske toppolitikere har misbrugt deres repræsentationskonto til dyre vine, middage og fornøjelser. Hvilket har medført, at to landsstyremedlemmer har måttet forlade deres poster.

Men Hans Enoksen er ikke enig i Dansk Folkepartis forslag:

»Vi har jo reageret. Vi tolererede ikke de to landsstyremedlemmers misbrug, og de er trådt tilbage. Det er et bevis på, at vi selv kan tage hånd om den slags problemer. Jeg kunne forstå reaktionen, hvis vi ikke havde grebet ind. Men disse fejl har fået konsekvenser for de involverede«.

Hård kritik
Hans Enoksens stærkeste kritiker i sit eget parti Siumut - folketingsmedlem Lars-Emil Johansen - afviser også Dansk Folkepartis forslag, fordi han mener, at det er urimeligt og skadeligt for forholdet mellem Grønland og den danske stat.

Til gengæld har Lars-Emil Johansen erklæret krig mod Hans Enoksen i de grønlandske medier. Senest har han til den grønlandske avis Sermitsiaq sagt følgende om landsstyreformanden:

»Jeg synes, at det er utroligt pinligt og skandaløst, at landsstyreformanden for åbent tæppe demonstrerer, at han er totalt blottet for de mest elementære lederevner, og at han totalt mangler overblik og vision med sin politiske magtposition«.

Ønsker urafstemning
Lars-Emil Johansen er også formand for Siumuts partiafdeling i Nuuk, som nu opfordrer Hans Enoksen til at træde tilbage.

Og afdelingen ønsker en urafstemning, så medlemmerne kan afgøre, hvem der skal være partiets formand. Desuden er Lars-Emil Johansen også åben over for et valg i utide til landstinget.

Kritik preller af
Men kritikken preller af på landsstyreformanden:

»Min styreform er meget decentral. Jeg har altid en lang høringsrunde med kontakter til mange folk. Men da Lars-Emil Johansen var formand for partiet, blev der truffet beslutninger, uden at vi blev hørt. Så jeg forstår godt, at han reagerer stærkt på min ledelsesmetode«, siger Hans Enoksen.