0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kapitel 1. »Han gjorde det ved mig«

Salmas historie. Kapitel 1. Hun kan ikke huske, om hun var ni eller ti år, da hendes bror voldtog hende første gang. Så begyndte hendes far og de andre brødre også at misbruge hende. Det foregik midt i Vollsmose, og der var ikke nogen, der hjalp hende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brevet til familien, som her ses i uddrag, er ét af tre digte, som Salma skrev, da hendes 10. klasse skulle skrive stil om emnet Familien .

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I dag er lejligheden både hendes tilflugt og hendes fængsel. Hun går i skole, men ellers bevæger hun sig ikke meget ud. Hun er bange, hver gang hun forlader lejligheden. Og dem, hun frygter, er dem, der burde have stået hende nærmest: Familien.

Men Salmas familie har været hende alt, alt for nær. Meget nærmere, end en far og en flok storebrødre burde. Derfor bor hun i dag på en adresse, der er beskyttet af politiet. Et sted i Danmark sidder hun på sengen, det eneste møbel i den lille etværelses lejlighed, og fortæller sin historie.

Dette er historien om Salma, født for 19 år siden i Danmark i en pakistansk familie. Seksuelt misbrugt siden hun var en lille pige. Det var den yngste af hendes tre storebrødre, der begyndte. Dengang var Salma ni eller ti år, og hendes mor var alvorligt syg og lå på hospitalet. Den fem år ældre bror sagde til Salma, at de skulle »lege en leg«. Og så voldtog han hende. Da moderen døde i 1997, gik der ikke lang tid, før faderen også begyndte.

»Han havde købt en fin natkjole til mig. Med prikker. Det begyndte med, at han ville klø mig på ryggen, mens jeg havde den natkjole på. Og så blev det til mere og mere«, siger Salma. »Jeg ville ikke, men han sagde til mig på pakistansk: »Det gør ikke noget««.

Hun er meget blufærdig, når hun fortæller om de seksuelle overgreb. Går aldrig i detaljer, men bruger konsekvent udtrykket: »Han gjorde det ved mig«. Af politirapporterne fremgår det, at der har været tale om både almindeligt, oralt og analt samleje.

Det handler ikke bare om et par gange. Der er tale om hyppige, i perioder næsten daglige overgreb.

Den mellemste storebror, 12 år ældre end Salma, 'gjorde det også ved hende'. Han begyndte senere, men blev med tiden den værste.

Når hun fortæller historien, flyder nogle tidspunkter og begivenheder sammen. Men historien efterlader et billede af en pige, der i perioder nærmest fungerede som sexslave i familien.

»Hvis jeg ikke ville, sagde de: Du har gjort det før, så du kan godt gøre det igen. Og hvis jeg blev ved med at sige nej, tæskede de mig«, fortæller hun stille.

Sagsakterne fra kommunen tegner et billede af en pige, der var meget alene i verden. Faderen var ofte bortrejst til Pakistan i længere perioder, og i en af rapporterne fra Børn- og Ungeafdelingen fremgår det, at Salma en overgang måtte leve af gamle ærter fra fryseren og rester fra skolens frokost.

En enkelt gang prøvede Salma at betro sig om forholdene i hjemmet og de seksuelle overgreb til sin moster, der også boede i Odense. Men der var ingen hjælp at hente. »Det er ikke vores problem«, lød svaret.

Senere fortalte hun det til sin storesøster, der på det tidspunkt var flyttet hjemmefra. Søsteren fortalte, at hun selv var blevet seksuelt misbrugt af de to ældste storebrødre, men at hun aldrig havde sagt det til nogen. Salma sagde, at hun ville anmelde det. »Det skal du ikke, det er familie«, lød søsterens svar.

»Sådan er det. Vi opdrages til at holde sammen i familien. Du er ikke noget uden din familie«, siger Salma igen og igen, når hun fortæller sin historie.

Det var den mellemste storebrors danske ekskæreste, der omsider tog affære. 20. juli 2001 betroede Salma sig til hende og fortalte det hele. Bagefter ringede Salma til sin søster og sagde, at hun ville melde brødrene og faderen til politiet.

»Hvis du gør det, så anmeld kun dine brødre. Ikke far«, sagde søsteren.

Men nu rullede bolden. Den danske kvinde kontaktede Børn- og Ungeforvaltningen, som anmeldte sagen til politiet. 21. juli var Salma til afhøring hos politiet, og to dage efter blev hun sendt til retsmedicinsk undersøgelse på Odense Universitetshospital.

Af den retsmedicinske erklæring fremgår det klart, at Salma ikke længere var jomfru. »Læsionerne på jomfruhinden kan meget vel være opstået for flere år siden«, hedder det i erklæringen. Der står også, at Salma har flere