Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Da Jens Ellekær vendte hjem til Danmark, var der ingen hjælp at hente fra FE. - Foto: Peter Hove Olesen

Da Jens Ellekær vendte hjem til Danmark, var der ingen hjælp at hente fra FE. - Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dokumentarfilm opruller dansk skandale i Polen

Ny dokumentarfilm afslører i aften, hvordan polske forhørsledere fremtvang tilståelse fra de to danske spioner, der i 1987 blev dømt for spionage mod den polske stat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jens Ellekær glemmer aldrig synet af den politibil, der kørte imod ham ved en skrothandel nær den militære flyvestation Swidwin i det nordlige Polen.

Sammen med makkeren Niels Hemmingsen var han kort forinden blevet observeret af en vagt ved hegnet til den flyveplads, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde sendt ham til Polen for at fotografere.

Sort uheld
Egentlig havde de regnet med at komme væk gennem buskadset og ud til bilen, men ved et sort uheld var den lokale skrothandler blevet mistænksom over for, at de danske spioner var tyve og havde alarmeret politiet.

Så da betjentene nærmede sig, gik Ellekær ud fra, at politiet var på sporet af deres egentlige forehavende og forsøgte i en helvedes fart at få destrueret den eksponerede filmrulle samt den film, som han havde i kameraet.

»Da jeg så greb ned i tasken, fik politiet den fornemmelse, at jeg skulle gribe efter et våben. Derfor trak de deres pistoler, og så var der ikke så meget mere at gøre«, fortæller Jens Ellekær.

Bagatelliseret af Schlüter
På den måde begyndte sagen, der i 1987 førte til de to længste fængselsstraffe, der nogensinde er idømt danske spioner.

Hele forløbet, der i årevis blev bagatelliseret af den daværende Schlüter-regering, bliver i aften oprullet i en timelang dokumentarudsendelse på DR 1.

Her rejser Jens Ellekær og et lille hold danske journalister 18 år tilbage i tiden.

Via interview med sagens danske og polske nøglepersoner samt arkivadgang til omtrent 3.000 sider hidtil hemmeligholdte dokumenter føjes mange nye facetter til den autentiske koldkrigsthriller.

Sammenbrud
Blandt andet afsløres det, at den dengang 22-årige Niels Hemmingsen efter mere end en måned i isolationsfængsel efterhånden brød mentalt sammen og herefter langsomt, men sikkert begyndte at løfte sløret for formålet med rejsen over for en informant med kodenavnet Rafal.

Til at begynde med nægtede de begge ethvert kendskab til spionage, men i filmen fortæller Ellekær, hvordan den militære chefanklager, oberst Jerzy Makowiecki, med næsten satanisk kynisme affærdigede hans erklæring med ordene:

»Ellekær, De er specialist, men det er jeg også. Og jeg har masser af tid«.

Tid, penge og ressourcer blev der brugt til overflod fra de polske myndigheders side.

Dækhistorie afsløret
I begyndelsen forsøgte Hemmingsen at binde forhørslederen den falske historie på ærmet, at filmene indeholdt erotiske fotografier af de to på færgen, som de ønskede at makulere, fordi de ikke havde informeret deres familier om deres biseksualitet.

Problemet var imidlertid, at det lykkedes at få fremstillet billederne, der indeholdt fotografier af flyvepladsen, som husede nogle af Polens mest moderne fly.

Da Hemmingsen blev konfronteret med den oplysning, begyndte det retoriske forsvarsværk at krakelere, og ifølge de frigivne dokumenter betror han langsomt, men sikkert Rafal flere og flere oplysninger. Ligesom han begynder at svigte sin makker.

Indrømmelsen
I et dokument refereres han for at have sagt, at han ikke ved, om Ellekær arbejder for en efterretningstjeneste, men at han »syntes, det var underligt, at Ellekær fotograferede« flere landingsbaner.

Efter 42 døgn i fangenskab indrømmede han over for Rafal, at han var spion for en vestlig efterretningstjeneste, og tilføjelsen lyder ifølge DR-dokumentaren:

»For resten ligesom min ven Jens. Vedrørende Jens: Jeg siger dig, han er mesterspion«.

Mens Niels Hemmingsen ikke har ønsket at medvirke i dokumentarfilmen, er oplysningerne spritny viden for Jens Ellekær. Han har ikke længere kontakt med sin daværende makker, men har kort informeret ham om de nye informationer og understreger, at respekten for ham er intakt.

Ingen hjælp
Udadtil fastholdt de daværende topministre Poul Schlüter (K) og Uffe Ellemann-Jensen (V) indtil 1995, at der var tale om en banal sag om to uheldige danske turister.

Jens Ellekær fortæller, at han hele vejen igennem knyttede forhåbning til, at den danske regering ville gøre det yderste bag kulisserne for at skaffe dem fri.

Undren over FE
I dag er hans indtryk, at regeringen landede sagen fornuftigt, men han undrer sig stadig over, at FE aldrig stillede sig til rådighed under og efter sagen.

»Selv om vi aldrig havde talt om, hvad der skulle ske, hvis uheldet var ude, havde jeg en klar formodning om, at man ville gøre, hvad man kunne. For eksempel med hjælp til at finde et job og med at hjælpe mine forældre, mens sagen stod på. Det gjorde man ikke, og det har skuffet mig«, siger Jens Ellekær.

FE har fortsat aldrig formelt anerkendt, at der var en sag, som begyndte med en mistænksom skrothandler i 1987.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden