0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politisk harme over skinneproblemer

Både de Radikale og Dansk Folkeparti vil have klar besked om de skinneproblemer, der igen fører til togforsinkelser hos DSB. De Radikale er parat til at give flere penge, mens Dansk Folkeparti vil skifte Banedanmarks ledelse ud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ehrbahn Jacob
Foto: Ehrbahn Jacob

Nye skinneproblemer førte i går til flere togforsinkelser. - Foto: Jacob Ehrbahn

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Både De Radikale og Dansk Folkeparti er forargede over, at skinneproblemer igen fører til togforsinkelser på strækningen mellem København og Århus.

Begge partier vil have en tilbundsgående redegørelse for skinnernes tilstand, når de mandag mødes med transportminister Flemming Hansen (K).

»Det er en helt grotesk situation, som vi hverken kan eller skal leve med«, siger den radikale trafikordfører, Martin Lidegaard.

Dansk Folkepartis trafikordfører Walter Christophersen retter på ny skytset mod Banedanmarks ledelse.

»Det kommer ikke som en overraskelse. Det viser, at Banedanmark ikke har styr på sine ting, og det kan politikerne og togpassagerne ikke leve med«, siger han.

Ændringer i ledelsen
Inden mandagsmødet venter de to partier, der sammen med regeringspartierne står bag trafikforliget, at få en skriftlig redegørelse for problemerne fra Banedanmark.

Walter Christophersen (DF) forventer, at mødet vil give en fuldstændig afklaring af, hvad der "foregår" i Banedanmark.

Han mener, at de tilbagevendende skinneproblemer skyldes fejl i Banedanmarks administration og ledelse.

»Jeg står fast på, at der skal ske ændringer i ledelsen, men det har ministeren ikke villet være med til«, siger trafikordføreren.

Politisk problem
Den radikale trafikordfører Martin Lidegaard vil dog ikke deltage i Dansk Folkepartis beskydning af Banedanmark.

»Banedanmark efterlader ikke et tjekket indtryk i det her forløb, men jeg er lidt træt af, at man udelukkende gør Banedanmark til prügelknabe, for det er jo ministeren og ministeriet, der er ansvarlig for togdriften i Danmark, og derfor er der også et politisk problem«, siger han.

»Der er brug for, at politikerne træder i karakter og forstår, at det her ansvar ikke kan tørres af på hverken Banedanmark eller DSB. Det kan og skal vi løse selv«

Ifølge trafikordføreren, er De Radikale parate til at finde flere penge til at få løst de alvorlige problemer med skinnelegemet.

/Ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce