0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aviser møder VK-finanslov med skepsis

Regeringens forslag til en finanslov modtages lunket af lederskribenterne i dagens aviser. Flere så gerne, at staten satte flere penge af til offensive investeringer i uddannelse, forskning og trafik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lunde Claus
Foto: Lunde Claus

- Foto: Claus Lunde

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringen får ikke meget ros i dagens morgenaviser for sit forslag til finanslov for 2006.

De fleste lederskribenter finder, at udspillet er alt for defensivt set i lyset af det store overskud på de offentlige finanser.

Dagbladet Børsen kalder det »et misbrug af Danmarks økonomiske frihed«:

»Alle økonomiske forudsætninger er på plads for at sætte turbo på regeringens plan om at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2015. I stedet fremlægges et kustodeforslag, hvis ganske få nye initiativer er helt forkert prioriteret«.

'Pengepugeri'
Morgenavisen Jyllands-Posten bruger ordet »pengepugeri« og nævner trafikområdet som et af de områder, der svigtes:

»Den manglende aktuelle prioritering af de nødvendige anlægsmæssige forbedringer af såvel tog- som vejnettet er ikke blot en hån mod brugerne, men også en permanent fare for at svække den samfundsdynamik, som hårdt trænger til at blive kælet yderligere for«.

Historisk chance
Politikens lederskribent finder, at finanslovsudspillet »cementerer billedet af en populistisk regering, der ikke for alvor tør tro på fremtiden - og derfor stopper pengene under hovedpuden«.

Dagbladet Information frygter, at Danmark 'er ved at forspilde en historisk chance':

»Nemlig muligheden for med en stærk økonomi i ryggen at tage fat på genopretningen af de grundlæggende ubalancer, der præger det danske samfund. Det er ikke en diskussion mellem de økonomisk mådeholdne, og de der respektløst vil ødsle. Der er tale om to forskellige strategier for fremtidens Danmark. Og den mådeholdne kan vise sig at være den mest risikable«.

Afbalanceret udspil
Berlingske Tidende vurderer finanslovfordslaget meget mere positivt:

»I det store og hele er der tale om et klogt og afbalanceret udspil, hvor man holder sig fra populær overskudsdeling i gaveboden. Da en væsentlig del af overskuddet er konjunkturbetinget med ekstraordinært højpristilskud fra olieindvindingen i Nordsøen, så er det bestemt sund fornuft at holde igen på udgifterne«.

/ritzau/

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce