0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Humanistiske fag er igen populære blandt de unge

Humaniora er på vej ud af krisen og oplever fremgang. Det sker på bekostning af de mellemlange uddannelser. Tidligere har været de studerende været skræmt væk fra de humanistiske fag

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephan Camilla
Foto: Stephan Camilla
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Humaniora stormer frem i år.

Sidste år svigtede unge i høj grad de humanistiske fag, og ellers populære fag som dansk og engelsk fik ikke nok ansøgere til at fylde pladserne ud.

De unge var ifølge studiecheferne skræmt væk af den omfattende kritik af høj arbejdsløshed og ensomt studiemiljø. Men humaniora har i mellem tiden lyttet til kritikken. Universiteterne i København, Århus og Syddansk Universitet har alle moderniseret studieordningerne.

Væltet ind med ansøgere
De fleste af disse uddannelsessteder har indført praktik, et større samarbejde med erhvervslivet og har arbejdet med at forbedre studiemiljøerne. Missionen ser ud til at være lykkedes.

Det er væltet ind med ansøgninger til humaniora over hele landet. 12 procent flere har søgt. Både til de klassiske fag som dansk og engelsk, men også de nye som kinesisk. Sidste år søgte 22 en plads på kinesisk ved Aarhus Universitet som første prioritet. I år er tallet mere end fordoblet, det er oppe på 52 ansøgere.

Flere kombinationsmuligheder
Dekan Bodil Due fra Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet peger på, at muligheden for at kombinere fagene kan have givet flere modet til at søge.

»Der er for eksempel kombinationen af erhvervsøkonomi og kinesisk, der er populær. Vi skal nok til at vænne os til at samarbejde mere fakulteterne imellem og med Handelshøjskolen. Fremtidens studerende vil stille nye krav til os om fleksibilitet og forskellige eksamensformer«, siger Bodil Due.

»Og så er der en tendens til at flere vælger længere uddannelser, så en del af vores ansøgere ville måske tidligere have søgt ind på lærerseminariet«, skønner hun.

Muligheder for job
Flere færdiguddannede fra humaniora bliver ansat i det private erhvervsliv. Derfor er Aarhus Universitet i løbende dialog med en række arbejdsgivere om, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger.

Hos Dansk Handel & Service glæder de sig over »den superpositive udvikling«, fordi den ruster Danmark bedre til den globale konkurrence, hvor der i høj grad er brug for kreative kompetencer, sprog og projektarbejde fra humaniora.

Dansk Handel & Service mener dog, at alle studerende på humaniora - og også fra samfundsvidenskab - har brug for at komme ud at afprøve deres kompetencer under uddannelsesforløbet. De foreslår derfor en obligatorisk praktik.

»Det ville både være godt at få dem ud af deres 'kuvøser' og ud i virkeligheden og lære at agere i den. De ville få muligheder for at skabe netværk og give dem en bedre fornemmelse af, hvordan de kunne gøre en forskel. Det kunne måske være medvirkende til at undgå den store ledighed«, siger konsulent Susanne Christensen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu