0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

R: Forsvars-forbeholdet må væk

Det danske forbehold over for EU's militærsamarbejde isolerer Danmark og skal derfor sendes til hurtig folkeafstemning. Det mener den radikale EU-ordfører Lone Dybkjær, efter at det danske forbehold netop har tvunget to danske officerer hjem fra Sudan.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Står det til De Radikale, skal danskerne til stemmeurnerne hurtigst muligt.

Baggrunden er, at EU's udenrigsministre har besluttet at lade EU overtage støtten til den Afrikanske Unions (AU) indsats i Darfur i Sudan.

På grund af Danmarks forsvarsforbehold over for EU's militærsamarbejde, har regeringen derfor besluttet at trække to danske officerer hjem fra den kriseramte region.

Beklager tilbagetrækningen
Forsvarsminister Søren Gade beklager, at forsvarsforbeholdet igen tvinger regeringen til at trække danskere hjem fra internationale opgaver, og det samme gør den radikale EU-ordfører Lone Dybkjær.

»Problemerne bliver stadig tydeligere, fordi EU mere og mere går ind i krisestyringsoperationer - blandt andet under mandat fra FN. Desuden er vi afskåret fra at være med til at fastlægge rammerne for EU's forsvarspolitiske samarbejde, og vi isolerer os fra de nordiske lande, der ikke er afskåret fra at deltage«, siger Lone Dybkjær til Ritzau.

Hurtig folkeafstemning
Hun efterlyser derfor en ny redegørelse fra regeringen for, hvordan forsvarsforbeholdet begrænser Danmarks muligheder for at agere internationalt.

Den bør lægge op til en hurtig folkeafstemning om forbeholdet - gerne 27. september, mener den radikale EU-ordfører. Hun er overbevist om, at vælgerne vil stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

»Jeg tror ikke, vi taber det her, når regeringen redegør for, at vi er fuldstændigt uden for EU-samarbejdet på dette område«, siger Lone Dybkjær.

Berører ikke udsendte af FN og NATO
Tilbagetrækningen af to danske officerer får ikke konsekvenser for de 45 danske soldater, der er sendt til Sudans hovedstad Khartoum og jungleområdet Juba i den sydlige del af landet.

De er nemlig en del af FN's fredsbevarende styrke og har derfor intet at gøre med EU-forbeholdet. Heller ikke det danske bidrag via NATO skal trækkes hjem.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce