0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Betonbyggeri giver ikke dårligt indeklima

Myten, om at det skulle være skadeligt at opholde sig i betonbyggeri, holder ikke. Beton er ufarligt, konkluderer Teknologisk Institut´i ny rapport.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

Betonbyggeri slet ikke så farligt, som myten påstår. - Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en udbredt opfattelse, at betonbyggeri giver dårligt indeklima.

Men den myte punkteres i en ny rapport fra Teknologisk Institut, som har undersøgt de mest almindelige betontyper for at finde ud af, om betonen skulle indeholde stoffer, som senere afgives til omgivelserne.

Men betonens dårlige ry er ufortjent, konkluderer seniorkonsulent Jørn Bødker i instituttets blad Viden & Vækst.

Langt fra grænseværdier
»Undersøgelsen konkluderer klart og entydigt, at beton ikke i sig selv er årsag til dårligt indeklima. De mængder af forskelligartede stoffer, der afgives fra beton, er uhyre små - langt, langt under eventuelle grænseværdier, og er derfor ikke til gene - endsige skadelige - for hverken mennesker eller dyr«, siger Jørn Bødker.

Beton laves af sand, sten og cement, der igen er fremstillet af en blanding af kalk, sand og ler. Det er alle uorganiske stoffer, der ikke afgiver fordampning.

Der tilsættes imidlertid forskellige stoffer til betonen, og det er rester efter disse stoffer, der er blevet undersøgt for.

Det kan for eksempel være den olie, der bruges til at smøre støbeforme og maskiner med. Og det kan være den flyveaske, der er et restprodukt fra kraftværkers elproduktion, som ofte tilsættes beton for at sænke prisen.

Små mængder
Konklusionen på de kemiske målinger er, at de stoffer, der vitterligt kan spores, er til stede i uhyre små mængder.

Der findes i dag ingen godkendte prøvnings- og mærkningskriterier for indeklimamærkning af beton.

»Men hvis der gjorde, ville de betontyper, som vi har undersøgt, opnå godkendelse«, siger Jørn Bødker.

Arbejdet med at undersøge betonen og eventuelle dampe er udført for Miljøstyrelsen.

/Ritzau/

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce