0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

22-årig fundet skyldig i dødskørsel

Den 22-årige mand, der sidste år kørte to mennesker ihjel i Brønshøj, er blevet dømt skyldig. Retten finder det bevist, at han har kørt kapkørsel før ulykken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stormly Hansen Jespe
Foto: Stormly Hansen Jespe

- Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den 22-årige B.S., der er tiltalt for uagtsomt manddrab og hensynsløs kørsel i Brønshøj, hvor to unge mennesker mistede livet er fundet skyldig.

Nævningene har fundet det bevist, at han kørte om kap kort inden ulykken.

Dermed fulgte de anklagerens opfordring til at dømme den tiltalte for overtrædelser af færdselsloven, uagtsomt manddrab og 'forsætlig farefremkaldelse'.

Helt stille i retssalen
Der var ifølge Ritzau helt stille i retssalen, da nævningeformanden svarede »ja, med mere end syv stemmer« på samtlige otte spørgsmål, som der skulle tages stilling til.

De 12 nævninge, seks mænd og seks kvinder, tilkendegav dermed, at 22-årige B.S. burde have forudset, at hans kørsel satte andres liv i fare, og at han derfor kan straffes med flere års fængsel.

I retssalen sad både pårørende til de afdøde og venner til dømte. Tårer i øjnkrogene afslørede, at alle var stærkt påvirket af situationen.

Stor uenighed om straffen
Anklager og forsvarer er imidlertid dybt uenige om, spørgsmålet om straffens længde. Det fremgik ifølge Ritzau da parterne procederede på straffen.

Anklageren, konstitueret vicestatsadvokat Anne-Birgitte Stürup, krævede, at straffen skulle ligge i den øverste del af strafferammen, det vil sige fire til otte års fængsel, mens forsvareren, advokat Steen Bech, argumenterede for, at straffen skulle ligge på »otte til 10 måneder eller maksimalt 12 måneders fængsel«.

Bistandsadvokat Helle Hald krævede desuden erstatning til den kvinde, der overlevede påkørslen, men som mistede sit ufødte barn. Bistandsadvokaten mente, at kvinden skulle have 180.000 kroner i erstatning, og at hver af forældreparrene til de afdøde skulle have 50.000 kroner i erstatning. Endelig skulle den mand, der overlevede ulykken, have 120.000 kroner i erstatning.

Prøvesag
Den endelige strafudmåling ventes i løbet af i dag. Og den er ventet med spænding, fordi sagen mod den 22-årige bilist er kørt som en prøvesag.

Anklageren ville med sagen afprøve, hvad det 'koster' at slå et andet menneske ihjel ved at køre hasaderet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce