Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

900.000 danskere bruger gigtmedicin

Lægemiddelstyrelsen har sat undersøgelse af forbruget af gigtmidler i gang på baggrund af de seneste meldinger om bivirkninger. Nye advarsler mod cox-2-hæmmerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over 900.000 danskere var sidste år i behandling med et af de smertestillende midler, som blandt andet bruges af gigtpatienter.

Langt de fleste brugte et af de traditionelle NSAID-præparater (nonsteroide antiinflammatoriske midler), som på det seneste er kommet i søgelyset på grund af risiko for bivirkninger i form af hjertesygdomme. Det er midler, der herhjemme blandt andet sælges under navne som Brufen og Voltaren.

Høj risiko ved længere behandling
Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af de seneste rapporter om bivirkninger sat en undersøgelse i gang af det danske forbrug af gigtmidler.

Et foreløbigt notat fra styrelsen viser, at de fleste patienter havde et forbrug, som svarer til højst tre måneders behandling.

Undersøgelser har vist, at risikoen for hjertebivirkninger især var til stede ved høj dosis og langtidsbehandling.

»Det er svært at sætte en bestemt grænse for, hvad der må anses for at være korttidsbehandling uden forøget risiko for hjertesygdom«, siger farmaceut Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi.

»Vores råd er under alle omstændigheder, at man skal tage medicinen så kort tid som muligt«.

»Hvis smerterne er væk, skal man ikke fortsætte for en sikkerheds skyld for at forebygge nye smerter«, siger hun.

Advarsel mod cox-2-hæmmere
Mange gigtpatienter er formentlig skiftet over til et af de traditionelle NSAID-præparater, efter at de europæiske lægemiddelmyndigheder i vinter udsendte en skærpet advarsel mod brug af gigtmidler af typen cox-2-hæmmere.

Et af de præparater - det meget opreklamerede Vioxx - blev sidste efterår trukket tilbage, fordi videnskabelige undersøgelser viste en forøget risiko netop for hjertesygdomme. En risiko, som siden har vist sig at gælde også andre mærker af denne type medicin.

Nu har Det fælles Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) skærpet advarslerne til også at omfatte alvorlige hudlidelser i forbindelse med cox-2-hæmmerne. Disse bivirkninger er sjældne, men kan i enkelte tilfælde være dødelige. Et enkelt af præparaterne, Bextra, som ikke har været på markedet i Danmark, er krævet trukket tilbage af den grund.

På grundlag af det stigende antal rapporter om bivirkninger anbefaler Institut for Rationel Farmakoterapi, at alle gigtpatienter, der kan klare sig med de lette smertestillende midler som Panodil, Pamol og Pinex, bør skifte til disse præparater.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden