0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lene Espersen henter juridisk ekspertise i Miljøministeriet

Bilka-sagen skal afgøres af justitsminister Lene Espersen (K), men det er embedsmænd i Connie Hedegaards Miljøministerium, der skal rådgive i sagen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephan Camilla
Foto: Stephan Camilla

Lene Espersen understreger, at der ikke er tale om en politisk afgørelse, men derimod en juridisk. - Foto: Camilla Stephan

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter at regeringens top har fjernet miljøminister Connie Hedegaard (K) fra sagen om Bilka i Horsens på grund af tvivl om hendes habilitet, er det justitsminister Lene Espersen (K), der på mandag skal afgøre, om det omstridte varehus kan lovliggøres.

Forud for beslutningen understreger Lene Espersen, at det er justitsministeren og ikke Justitsministeriet, der har overtaget sagen, som fortsat afgøres på baggrund af rådgivning fra embedsmænd i Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen.

'Ikke politik men jura'
»Det er ikke politik, men jura, når jeg i morgen skal behandle Bilka-sagen. Proceduren er den, at jeg får en juridisk, faglig indstilling fra Miljøministeriets og Skov- og Naturstyrelsens embedsmænd. Med andre ord er det selvsamme procedure, som hvis miljøministeren skulle have behandlet sagen«, siger Lene Espersen til Ritzau gennem sin kommunikationskonsulent.

Bilka i Horsens åbnede i 2001, men i 2004 gav Højesteret De Samvirkende Købmænd ret i, at varehuset er opført i strid med lokalplanen for området. Horsens Kommune lagde straks op til at lovliggøre Bilka, men på det konservative landsrådsmøde i oktober afviste Connie Hedegaard, at hun ville godkende en retlig lovliggørelse.

Afgøres på mandag
Hun gav udtryk for, at byggeriet i stedet burde laves om til et mindre supermarked og en række små butikker. Imidlertid aftalte miljøministeren i november sidste år med Vejle Amt, at der blev gjort et forsøg på at lave et ændring til regionplanen, der lovliggør Bilka uforandret.

Vejle Amt lægger i sit nye regionplantillæg op til, at Bilka blandt andet er med til at skabe ligevægt blandt de store byer i amtet Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens, og at et varehus i Horsens sparer biltrafik til Vejle.

Sagen afgøres på mandag ved middagstid.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce