0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere må vente fem år i bødesag

Fem kommunalpolitikere fra Farum forlanger deres sag afgjort nu. Syv andre vil vente, indtil Brixtoftesagen er endeligt afgjort.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tolv nuværende og tidligere byrådsmedlemmer fra Farum kan komme til at vente indtil 2010, inden det bliver afgjort, om de skal betale en bøde for ikke at have grebet ind mod budgetoverskridelserne i 2001.

Dommer Torkel Hagemann afsagde i går kendelse om, at bødesagerne skal afvente det endelige udfald af straffesagen mod Farums eksborgmester Peter Brixtofte.

Afgørelse i 2010
Uanset om han bliver frifundet eller dømt for at have skjult oplysninger for byrådet, har det betydning for de tolv byrådsmedlemmers sag, påpegede dommeren.

Når sagerne mod byrådsmedlemmerne skal afvente ikke blot byrettens, men også landsrettens dom i Brixtoftesagen, forudser bagmandspolitiet, at de tolv først får en afgørelse i 2010. Og så længe vil fem af dem ikke vente.

»Vi vil have sagerne afgjort i en fart, så de ikke skal have det hængende over hovedet i fem år«, siger advokat Jakob S. Arrevad, der er forsvarer for de fem.

Han vil derfor kære kendelsen til landsretten. Det samme overvejer bagmandspolitiet.

Spild af energi
Men syv af byrådsmedlemmerne er tilfredse med udsættelsen.

Deres forsvarer, advokat Henrik Holm-Nielsen, er enig mod dommeren i, at bødesagerne må afvente udfaldet af Brixtoftesagen.

»Det er et fuldstændig spil af krudt og kugler at indlede sagen mod byrådsmedlemmerne nu«, siger han.

Sagen skulle have været indledt i slutningen af oktober. Retten i Hillerød har afsat 40 retsdage til sagen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce