0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fanger får ok til at bære batteridrevne armbåndsure

Fangerne i de danske fængsler må igen gå med batteridrevne armbåndsure, viser Politikens gennemgang af nye bestemmelser, der også afslører, at Forsvarets Efterretningstjeneste selv bestemmer farven på sine biler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens,,,Politiken
Foto: Dresling Jens,,,Politiken

Batteridrevne ure må nu bæres i fængslerne, dog ikke i uanede mængder. Hver indsat må ifølge reglerne kun medbringe sit eget ur. Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter en pause er Politikens regelservice tilbage med en kort gennemgang af nye bestemmelser, som vi alle har at rette os efter.

Ofte orienterer vi om stramninger, men det modsatte ses også. For eksempel har Kriminalforsorgen udsendt nye regler, der giver indsatte lov til at gå med batteridrevne armbåndsure som alle andre. Det har hidtil været forbudt, men når urene tages med indenfor, skal det nu blot kontrolleres, at de går, og der må ikke være mistanke om, at de bruges til indsmugling af narkotika.

  • Skrivelse nr. 9246 af 11. maj 2005 om indsattes adgang til at medtage et batteridrevet armbåndsur. Reglerne for tivolitog er blevet justeret, efter at Statens Bilinspektion ikke længere har monopol på at syne biler (og tivolitog). Derfor er myndighedens navn i bekendtgørelsen ændret til 'en synsvirksomhed'. Der er ikke ændret på reglen i paragraf 5 om, at et tivolitogsæde skal være mindst 42,5 cm bredt.
  • Bekendtgørelse nr. 248 af 7. april 2005 om ændring af bekendtgørelse om tivolitog. Der har været stor opmærksomhed om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i den seneste tid, og fra flere sider er der udtrykt frygt for, at for stor åbenhed kan skade tjenestens arbejde. I den forbindelse vil Lovligt nyt gerne understrege, at der i vid udstrækning er taget hensyn til FE's særlige forhold i de gældende regler. FE's folk behøver for eksempel ikke at køre rundt i militærgrønne biler og frygte, at de bliver afsløret af den grund. Der står udtrykkeligt i reglerne om maling af forsvarets biler, at »Motorkøretøjer til Forsvarets Efterretningstjeneste males i farve bestemt af efterretningstjenesten«, hvilket må siges at være ualmindelig snedigt. De samme regler siger i øvrigt også, at forsvarets plæneklippere gerne må beholde den farve, de fik på fabrikken.
  • Forsvarskommandobestemmelse M. 660-2 om forvaltningsmæssige bestemmelser for forsvarets motorkøretøjer. EU er traditionen tro vaks til at udstede regler. Vor egen Mariann Fischer Boel står bag to nye forordninger om krisedestillation. Overproduktion af vin i Frankrig og Spanien har betydet »en foruroligende stigning i lagrene«, og derfor skal i alt 550 millioner liter vin omdannes til råalkohol med EU-støtte.
  • Forordning nr. 761 /2005 om åbning af en krisedestillation i henhold til artikel 30 i Rådets forordning for visse vine i Frankrig og forordning 762/2005 om åbning af en krisedestillation i henhold til artikel 30 i Rådets forordning for bordvin i Spanien.
  • Desuden har EU blandt andet indført smidigere regler for import af gedebukke og regler om plantepas for pralbønner, men pladsen tillader desværre ikke en grundig gennemgang. Læserne henvises til EU-Tidende på http://europa.eu.int/eur-lex/lex/da/index.htm eller til at besøge www.retsinfo.dk, der rummer danske regler.




















Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce