0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hård kritik af tsunami-indsats i flere lande

Det er ikke kun i Danmark at håndtering af flodbølgekatastrofen får hård kritik. Kritikken er ret enslydende i de nordiske lande.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske regering står ikke alene. Også i Norge, Sverige og Finland er myndighedernes håndtering af katastrofen i Sydøstasien blevet udsat for kraftig kritik - og selvkritik.

Både i Norge, Sverige og Finland har udenrigsministerierne gennemført interne evalueringer. Den norske og den svenske regering har også, i modsætning til den danske, bestilt en ekstern uvildig gennemgang med forslag til forbedringer.

Norsk rappport fra april
Den norske blev offentliggjort i slutningen af april. Hovedkonklusionen er, at den enkelte ansatte ydede en enorm indsats. Til gengæld var den overordnede styring temmelig elendig.

Ansvarsfordelingen var uklar, ressourcerne for få og kommunikationen mellem de forskellige myndigheder mangelfuld. Og der gik flere dage, før støtte og hjælp til de pårørende var på plads.

På ambassaden i Bangkok var arbejdet »ustruktureret og reaktivt, med svag intern kommunikation, usikre beslutningsprocesser, uklare fuldmagter og betydelig underbemanding«, hedder det i den norske undersøgelse.

Svensk undersøgelse på vej
Den eksterne svenske undersøgelse offentliggøres først 1. december i år. I den svenske regerings interne evaluering roses den svenske ambassade i Bangkok for at reagere hurtigt og kompetent. I Stockholm, derimod, var beredskabet i forhold til så stor en katastrofe utilstrækkeligt, og der manglede ledelse og overblik.

Mange svenske pårørende har efterfølgende været meget hårde i deres kritik af myndighederne for at være alt for langsommelige, ikke mindst med at offentliggøre en liste over savnede. I Finland har udenrigsministeriet erkendt, at der var »tydelige brister i udenrigsforvaltningens kriseberedskab«.

Andre lande har haft krisestab i årevis
I modsætning til de nordiske lande har Tyskland og Italien gennem flere år haft en permanent krisestab tilknyttet udenrigsministerierne. Myndighederne i disse to lande har da også altovervejende fået ros for deres indsats efter tsunamien.

Som et billede på, hvor hurtigt italienerne opfattede sagens alvor, ankom udenrigsminister Fini til krisestabens lokaler allerede 26. december klokken 12, få timer efter de første meldinger - og han blev der stort set uafbrudt til 4. januar.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce