0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skaarup:»Jeg har ingen særinteresser«

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), har taget imod knap 30.000 kroner fra medicinalindustrien. Men hun fastholder, at det ikke påvirker hendes dømmekraft.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frederiksen Johnny
Foto: Frederiksen Johnny
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, har fået knap 30.000 kroner i valgkamptilskud af medicinalvirksomheden Pharma Nord og Parallelimportørforeningen af Lægemidler.

Birthe Skaarup har selv gjort opmærksom på bidragene i det nye register over folketingsmedlemmers økonomiske interesser og siger, at hun har »den bedste samvittighed af verden«:

»Jeg har i mit politiske liv valgt at være åben om, hvad jeg foretager mig«, siger Birthe Skaarup.

»Bidragene har jeg fået som en anerkendelse af mit arbejde, og jeg har ingen særinteresser i den anledning«.

Løftet til vælgerne
Birthe Skaarup understreger, at hun har et valgløfte over for borgerne og over for sit parti. Det er dem, hun står til ansvar overfor.

Hvis nogle vælgere nu skulle kritisere dig for at få bidrag fra en industri, du selv er med til at regulere?

»Det kan jeg slet ikke følge. Jeg kører mit eget løb. Det gør jeg i Folketinget, og det gjorde jeg i Århus Amtsråd. Hvis der kommer et forslag, jeg ikke kan acceptere, så stemmer jeg imod«, siger Birthe Skaarup.

Radikal kritik
Det radikale medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, Charlotte Fischer, siger i en kommentar, at »sådanne bidrag ville jeg ikke have taget imod«:

»Nu kan man naturligvis aldrig på forhånd vide, hvilke udvalg man bliver medlem af eller formand for. Det er umuligt at helgardere sig. Men når man har en profil som for eksempel sundhedspolitiker, bør man sige nej til bidrag fra medicinalindustrien«, siger Charlotte Fischer.

Selvjustits
Hun tilføjer, at »man altid regner med, at man selv kan holde justits«.

»Men når det drejer sig om lægemiddellove, så har Pharma Nord nogle interesser, og så kan der rejse sig tvivl i befolkningen. For mit vedkommende vil jeg undgå, at der kan komme sådan en tvivl«.

»I sidste ende er det noget, vælgerne må tage stilling til. Derfor er det godt, at det nye register har skabt denne debat«, mener Charlotte Fischer.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce