0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Adelen er i oprør over den nye navnelov

Den danske adel er truet, hvis Folketinget vedtager en ny navnelov, frygter Dansk Adelsforening. Ekspert mener, at kritikken fra adelen er skudt over mål.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den danske adel er på barrikaderne. En ny navnelov, som Folketinget er på nippet til at vedtage, truer den danske adel, fordi den vil udhule betydningen af familienavne, mener Dansk Adelsforening.

»Alle rettigheder, der er knyttet til adelen forsvandt med grundloven i 1849. Det, der er tilbage, er slægtsnavnet. Hvis alle pludselig kan bære et navn, som har været forbeholdt en mindre kreds, går der opløsning i familiebegreberne«, siger bestyrelsesmedlem Henrik Wedell-Wedellsborg.

Ugifte kan få samme efternavn
Lovforslaget betyder en omfattende liberalisering af den danske navnelov. For eksempel kan ugifte få samme efternavn, og hvis man gifter sig til et navn og senere bliver skilt, er det med den nye lovgivning muligt at tage navnet med sig efter skilsmissen og give det til en ny partner.

»Der bliver et ramaskrig. Det vil give et mægtigt oprør«, forudser Henrik Wedell-Wedellsborg.

For navnelovgivningen - som også betyder at alle kan tage et navn, hvis bare 1.000 bruger det - vil ifølge Dansk Adelsforening ikke kun ramme de omkring 185 adelige familier. Den vil også gå ud over de cirka 75.000 slægter, der har et beskyttet navn.

Forældede regler
Men lige lidt hjælper det, for tiden er løbet fra de gamle navneregler, mener regeringen, som vil renovere navnelovgivningen.

Michael Lerche Nielsen, lektor ved Afdeling for Navneforskning ved Københavns Universitet, har siddet i det udvalg, der har lavet forslaget til en ny navnelov:

»Mange lever i papirløse forhold og i sammenbragte familier. De forhold skal også kunne markeres med et navn. Og så er der et stigende ønske om selv at vælge navn«, forklarer Michael Lerche Nielsen.

Han påpeger, at kritikken er skudt over mål.

Grænsen på 1.000 navnebærere gør nemlig, at det kun er de mest almindelige navne som Hansen og Møller, der bliver frigivet. Derfor er Michael Lerche Nielsen heller ikke bange for, at liberaliseringen løber løbsk.

Han henviser til Norge, hvor man for få år siden gennemførte en lignende reform:

»Det var ikke sådan, at horder af nordmænd ville skifte navn. Herhjemme tilskynder vi heller ikke folk til at skifte navn. Der bliver bare flere muligheder«.

»Historieløst«
Men den nye lovgivning er ikke en liberalisering, mener Dansk Adelsforening; det er en overtrædelse af en ældgammel tradition.

»Det er historieløst, at alle pludselig skal kunne tage adelige navne eller andre beskyttede navne. Det handler ikke om, at nogen er finere end andre, men det giver et fællesskab i en familie, hvis alle har samme navn, og man kender sin historie«, siger Henrik Wedell-Wedellsborg.

Dansk Adelsforening frygter, at forslaget i sidste ende kan føre til en opløsning af adelen: »Det savner mening, hvis 2.000 mennesker, som ikke er adelige, bærer et adeligt navn«, påpeger Wedell-Wedellsborg.

I stedet foreslår Dansk Adelsforening, at de navne, som allerede er beskyttet skal forblive det, mens nye navne kan frigives.

Kun Dansk Folkeparti er imod den nye navnelov, som forventes at blive vedtaget i Folketinget inden sommerferien.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce