0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fogh siger undskyld til de røde

Den danske statsminister fortsætter med at undskylde: Det var forkert at internere kommunisterne under besættelsen. Til gengæld afviser Fogh at sige tak til de danske Spaniens-frivillige, der indledte kampen mod nazismen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

'Jeg betragter sagen om den grundlovsstridige vedtagelse af kommunistloven som en anden og meget alvorlig fejl, som blev begået under besættelsen', siger Fogh. - Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) undskylder nu over for de danske kommunister, som under besættelsen blev interneret under den såkaldte kommunistlov.

Undskyldningen kommer, efter Anders Fogh Rasmussen har beklaget, at Danmark udleverede uskyldige mennesker til Nazityskland under Anden Verdenskrig.

'Jeg tænkte på kommunisterne'
Statsministeren forklarede på sit ugentlige pressemøde, at han i sin tale i Mindelunden den 4. maj netop understregede, at der er andre grupper, hvis sag ikke er så godt belyst, men som også blev uretfærdig behandlet under besættelsen.

»Jeg skal da ikke lægge skjul på, at under den formulering tænkte jeg naturligvis på blandt andet danske kommunister, fordi jeg betragter sagen om den grundlovsstridige vedtagelse af kommunistloven som en anden og meget alvorlig fejl, som blev begået under besættelsen», sagde Anders Fogh Rasmussen.

Rigsdagen vedtog den 20. august 1941 kommunistloven, som forbød det kommunistiske parti og al kommunistisk virksomhed.

600 interneret
Derefter kunne kommunisterne stilles for retten. Og arrestationerne fortsatte. I alt blev 600 danskere interneret af politiske grunde indtil den 29. august 1943, hvoraf de fleste var kommunister.

Efter at tyskerne den 29. august overtog den totale magt i Danmark, blev adskillige af de internerede overført til den tyske koncentrationslejr Stutthoff.

Vil ikke takke Spaniens-frivillige
Til gengæld afviste Anders Fogh Rasmussen på pressemødet at udstrække undskyldningen til også at omfatte de danske Spaniens-frivillige, som indledte kampen mod nazismen.

Nogle af de Spaniens-frivillige i de internationale brigader døde i kamp, mens andre blev fængslet, da de vendte tilbage til Danmark.

»Det har jeg ikke haft lejlighed til hverken at studere eller sætte mig ind i på samme præcise måde, som den konkrete sag med udvisningen af jøderne, og det var derfor, at jeg tog udgangspunkt i og koncentrerede mig om den sag, som er velbelyst. Derfor lå der et klart grundlag for det, jeg sagde i Mindelunden«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Kamp mod Franco 'ikke entydig'
Statsministeren afviste i 2003 at takke de danske Spaniens-frivillige, fordi den demokratiske valgte republikanske regerings forgæves kamp mod general Francisco Franco i slutningen af 1930 erne ikke 'entydigt' var en kamp for demokratiet.

»Jeg har stor respekt for de spaniensfrivilliges individuelle bevæggrunde til at tage aktivt del i den spanske borgerkrig - selv om borgerkrigen ikke entydigt var et opgør mellem demokrati og diktatur, men i et vist omfang også et opgør mellem forskellige former for totalitarisme. Jeg ser ingen baggrund for, at regeringen skulle give undskyldninger i den forbindelse«, skrev statsministeren dengang i et svar til SF s daværende forsvarspolitiske ordfører, Villy Søvndal.

Fascistisk kup
Konservative officerer i den spanske hær gjorde i 1936 under ledelse af general Francisco Franco oprør mod den venstreorienterede regering og fik støtte fra blandt andet Adolf Hitler og Benito Mussolini.

Borgerkrigen endte i 1939 med regeringens nederlag og indførelse af et fascistisk diktatur. Demokratiet blev atter indført efter Francos død i 1975.

/ritzau/

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu