0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne er flinke overfor Gallup og co.

Når analyseinstitutterne ringer, er danskerne nogle af de mest velvillige i verden til at svare. I gennemsnit er det kun én ud af fire, der siger nej, når Gallup, Vilstrup eller andre institutter beder om lov til at forstyrre. Nordmændene bliver til gengæld sure.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi danskere er måske ikke så stressede, når det kommer til stykket. Langt de fleste af os har i hvert fald tid til 'lige at svare på et par spørgsmål', når spørgejørgen'erne ringer fra Gallup, Vilstrup, GFK eller et af de andre analyseinstitutter.

Velviljen svinger meget alt efter emne og længden af interviewet, men i gennemsnit melder flere af institutterne om en svarprocent på omkring 75 - og det er helt i top internationalt.

»Vi ligger højt i forhold til andre lande«, konstaterer direktøren for Gallup Danmark, Keld Nielsen.

'Danskerne stoler på hinanden'
Søren Risbjerg Thomsen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet med speciale i både sociologi og meningsmålinger, har et bud på, hvorfor det er sådan:

»Det er, fordi danskerne stoler meget på hinanden. Vi har alle så høj tillid til samfundet som helhed, at vi kan give uden at forvente at få noget igen lige med det samme«, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Sure nordmænd
Tyskerne ligger helt i top, når det kommer til beredvilligt at svare på analyseinstitutternes spørgsmål, og Sverige og England er også med på linje med Danmark.

Til gengæld er nordmændene ifølge direktøren for Vilstrup, Kim Bensby, ikke særlig »venlige« - i Norge er det i gennemsnit kun hvert andet opkald, der bliver til et gennemført interview.

Heller ikke hollænderne er glade for spørgeskemainterviewene.

Kort er godt
For danskerne er det afgørende, hvor langt interviewet er, og hvad det handler om.

På de helt korte interview med et eller ganske få spørgsmål, kan svarprocenten hos GFK Danmark nå op over 80 procent, fortæller firmaets salgs- og marketingchef Camilla Kann Fjeldsøe.

Er interviewet til gengæld langt og uvedkommende, kan procenten i værste fald komme helt ned på 40 - »og det er ikke godt for kvaliteten af undersøgelsen. Er der for mange, der siger nej, begynder det repræsentative aspekt at halte«, forklarer hun.

GFK fraråder deres kunder, som tæller både firmaer og foreninger, at interviewene kommer op over en halv time.

Vil heller snakke om sex end om penge
Med hensyn til de emner, der spørges til, vil danskerne langt hellere svare på noget, som de også godt kunne tænke sig at vide om andre.

»Danskerne vil hellere svare på spørgsmål om brug af kondomer eller om deres sexliv, end de vil snakke om f.eks. personlig indkomst eller investeringsvaner«, siger Camilla Kann Fjeldsøe.

Professor Søren Risbjerg Thomsen er enig i, at danskerne er usædvanlig flinke til at svare på analyseinstitutternes spørgsmål.

Han påpeger dog, at svarprocenten på omkring 75 kun gælder for de folk, som institutterne rent faktisk får fat i. Er der ingen, der tager telefonen, eller er den, man skal tale med - f.eks. husets ældste - ikke hjemme, tæller det ikke med i denne statistik.

Robotter duer ikke
I USA bruger hovedparten af analyseinstitutterne robotter til at interviewe med. En computerstemme stiller spørgsmålene og de, der svarer, skal svare via tryk på telefonens taster.

9 ud af 10 svarer nej til at blive interviewet, og det er Vilstrupdirektør Kim Bensby sikker på, skyldes robotintervieweren.

Det er blevet prøvet i Danmark - »og det virker ikke«, siger han.

Undersøgelser over nettet
Der er dog nye tendenser hos analyseinstitutterne.

En trend, som ifølge alle de kilder, Politiken har talt med, er kommet for at blive, er internetundersøgelser, hvor anmodningen om at udfylde et spørgeskema enten 'popper op' på forskellige hjemmesider eller bliver sendt i en mail med link til skemaet.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce