Søvndal - socialpolitikeren fra den sandede jord

Fire mand står på et gadehjørne i Kolding og snakker sammen, stille og roligt.

Forbi suser byens røde socialudvalgsformand på vej til sin dont på rådhuset, og næppe er han fremme, før han river døren til socialdirektørens kontor op og udbryder:

»Jeg har fundet en ny udsat gruppe - det kræver en indsats«.

Det er Kolding-borgmester Per Bødker Andersen (S), som disker op med den virkelighedstro anekdote om sin gamle politiske allierede Villy Søvndal (SF) - nyvalgt formand for SF.

Byrådet i Kolding
Søvndal trådte sine politiske barnesandaler - af kernelæder - i byrådet i Kolding fra 1982, og selv om visitkortet sagde lokalpolitiker, nåede Søvndals meritter og indsats ud over sognegrænsen.

Allerede dengang talte han med store bogstaver de socialt udsattes sag i Kommunernes Landsforenings regi, og i 1989 var han med til at tilføje det regerende Socialdemokrati i Kolding et sviende nederlag og en halvering af mandattallet fra 12 til 6. Ved samme valg flerdoblede SF sin gruppe og endte også på 6 politikere.

Husmandens søn
Når socialpolitikken allerede fra første færd har stået øverst på Søvndals politiske dagsorden, skyldes det ikke alene partiprogrammet, men i mindst lige så høj grad opvæksten på meget magre jorde på et lille husmandssted i Linde ved Struer.

Som en ud af en søskendeflok på seks var der absolut ikke noget at rutte med i barndomshjemmet, og de ældste brødre måtte ud at tjene som store børn.

Trods mangel på materielle goder og en stærk tilknytning til Indre Mission var der alligevel plads til at give den opvakte Villy både uddannelse og medvind på rejsen.

Den unge Villy begav sig til Syd- og Østeuropa og Sydamerika, hvor en stor del af det politiske engagement blev vakt. Det globale engagement er fulgt med, hvor ikke mindst dansk deltagelse i Irakkrigen har hidset hans blod.

Mange kritiske spørgsmål
Efter et par tilløb satte Villy Søvndal sig for alvor til rette i Folketinget i 1994 og har siden oparbejdet en Christiansborg-rekord i at stille kritiske spørgsmål til ministre i alle farver. Ofte med socialt eller forsvarspolitisk fortegn.

Søvndals arbejdsform er roehakkerens. Han starter i et hjørne med resolut og stålsat vilje til at nå et mål, og en af de kommende udfordringer for den nye formand bliver helt givet i højere grad at få andre mennesker ind til at hjælpe sig.

»Det er svært for Villy at bede andre gøre noget for ham. Han synes altid, det er lettere at gøre det hele selv. Det må han lære nu«, siger SF's retspolitiske ordfører og Søvndal-støtte, Anne Baastrup.

Både venner og fjender beskriver Søvndal som drevet af den rette, idealistiske tro på at kunne flytte holdninger og gøre en forskel for mennesker, som ikke selv magter at råbe myndighederne op. Nogle gange så indædt, at Søvndal selv kan blive betænkelig ved, om han lyder for sur og vredladen.

En lun fætter
Trods panderynker og bekymringer om den sociale massegrav beskrives han som en lun og munter fætter.

»Hans største styrke er hans venlighed og omgængelighed, som han kombinerer med en vis slagfærdighed. Selv om han kan være skarp, forhindrer hans venlige gemyt, at han bliver skinger«, siger udenrigsordfører Steen Gade, der har støttet Pia Olsen i formandskampen.

En egenskab, der også kom til udtryk ved hans 50-års fødselsdag for tre år siden. Her sad Villys forskellige verdener sammen til bords, og der var både gule sodavand til de indremissionske familiemedlemmer og masser af rødvin og bajere til den nyere del af Søvndals liv.

Mens småkårsopvæksten har fulgt og præget hans politiske liv, er han på andre områder flyttet langt hjemmefra. Det klinger ikke af Indre Mission, når Søvndal snupper guitaren og tager på turné for at synge viser og spille folkemusik på de lokale plejehjem og til sølvbryllupper.

Det gode liv - gerne nydt sammen med Søvndals tre børn - har i dag til huse i et lille andelshus i Sdr. Bjert ved Kolding, hvor SF-formanden på 10. år danner par med partifællen Pernille Frahm.