0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinde nægtet erstatning i drabssag

En 39-årig kvinde sad varetægtsfængslet i et halvt år sigtet for drabet på sin mand. Selv om sagen blev droppet, får kvinden ingen erstatning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 39-årig kvinde fra Løgstør får ingen erstatning, efter at hun i et halvt år var varetægtsfængslet, mistænkt for medvirken til drabet på sin mand.

Det står klart, efter at Vestre Landsret i Aalborg har stadfæstet byrettens afgørelse, der frifandt det offentlige for et erstatningskrav på 526.000 kroner.

Blodstænk fundet i kvindens hjem
Den 21. november 2001 forsvandt hendes mand, der var bosnisk flygtning, fra hjemmet i Løgstør.

Nogen tid efter blev han fundet i Vejle havn, skudt på klos hold. Der var en række elementer, der pegede mod hustruen som indblandet i drabet.

Den 19. juni 2002 blev hun varetægtsfængslet, sigtet for medvirken til drab. Der var blandt andet blevet fundet blodstænk i parrets lejlighed.

Hun blev løsladt i december, og i marts 2003 opgav statsadvokaten sagen.

Afgav forskellig forklaringer
Hun krævede erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, tab af dagpenge, og plejevederlag til sine forældre, der måtte passe parrets tre børn under fængslingen.

Men hverken byretten eller landsretten mener, at hun har krav på noget som helst.

Retterne siger, at hun under efterforskningen har afgivet forskellige forklaringer, ligesom en madras, der var et vigtigt spor i efterforskningen, forsvandt fra hjemmet på mystisk vis.

Derfor har hun selv givet anledning til den lange varetægtsfængsling. Politiets teori var, at liget efter drabet var pakket ind i madrassen og transporteret væk.

/ritzau/

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce