Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Lunde Claus
Foto: Lunde Claus

Ritt Bjerregaard er bekymret over, at almindelige mennesker som sygeplejersker og skolelærere har svært ved at få råd til en bolig i København. - Foto: Claus Lunde

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ritt Bjerregaard vil bygge 5.000 billige boliger

Overborgmesterkandidat Ritt Bjerregaard (S) lancerer plan, der skal sikre byggeri af 5.000 billige boliger i København fra 2006-2011. Planen får positiv modtagelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med en stor satsning på billigt byggeri i København vil overborgmesterkandidat Ritt Bjerregaard (S) forsøge at åbne boligmarkedet for de mellemindkomstgrupper, der får sværere og sværere ved at betale for en bolig i hovedstaden.

Slagordet lyder, at politibetjenten, sygeplejersken og skolelæreren fortsat skal have råd til at bo i byen, og metoden er at opføre 5.000 familieboliger til højst 5.000 kroner om måneden.

»Siden jeg stillede op i efteråret, har jeg sagt, at det er helt galt, at der ikke er boliger i København, som almindelige mennesker kan bo i. Det har jeg nu prøvet at omsætte til noget konkret«, siger Ritt Bjerregaard.

Arbejdet går i gang i 2006
Boligerne bliver mellem 85 og 100 kvadratmeter store, og de skal opføres både som almene boliger, andelsboliger og private lejeboliger.

Tanken er at opføre dem fra 2006 til 2011, og derfor lægger Ritt Bjerregaard op til at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg umiddelbart efter kommunalvalget til november.

»Jeg har følt mig forpligtet på at spille ud med noget meget konkret, der kan gennemføres i løbet af en enkelt valgperiode«, siger hun.

Dyrt byggeri langs havnefronten
I de senere år har der været tryk på boligbyggeriet i København, ikke mindst langs den københavnske havnefront, i Ørestad og på Islands Brygge. Karakteristisk for disse byggerier er, at de opføres i en prisklasse, hvor mellemindkomstgrupper har det uhyre vanskeligt.

Ifølge udviklingskonsulent Troels Buch Kristensen fra Københavns Kommunes kontor for kommuneplanlægning koster en nyopført almen bolig på 90 kvadratmeter i dag i omegnen af 8.000 kroner om måneden - og dermed vil der være tale om en prisnedgang på tæt ved 30 procent, hvis Ritt Bjerregaards plan realiseres.

»Der vil være tale om en markant ændring i, hvad det koster at etablere nye boliger i København«, siger Troels Buch Kristensen.

Blandt inspirationskilderne er de svenske entreprenører Skanska og Ikeas koncept Bo Klokt, hvor ideen er at sikre en lav pris ved at investere i masser af boliger på én gang.

Hvem vil bo i de skrabede boliger
Direktør i Dansk Byggeri Jens Klarskov roser planen for at være både ambitiøs og spændende, og han anser ikke prisen for at være urealistisk. Det springende punkt er imidlertid, hvor mange der vil bo i de skrabede boliger.

»Det kan udmærket vise sig, at man kan bygge bedre, end man tror, til de priser. Men det helt afgørende er efterspørgslen«, siger Jens Klarskov.

Han ser dog en stor forhindring i de skyhøje grundpriser.

»Grundpriserne i hovedstaden er svimlende for tiden, og det er en af grundene til, at man ikke bare lige kan bygge«, siger Jens Klarskov.

Ejendomsmæglere tager det roligt
Hos Dansk Ejendomsmæglerforening forventer formand Steen Winther-Petersen ikke, at planen vil få voldsom effekt på ejendomsmarkedet.

»Der er en sådan tilstrømning til København i de her år, at der hele tiden vil være et efterslæb på boliger. Derfor vil det næppe påvirke det eksisterende boligmarked særlig meget«, siger han.

Ritt Bjerregaard lægger ikke skjul på, at hun ikke har megen fidus til de meget dyre byggerier, der i de senere år er skudt op flere steder i København, bl.a. i området ved Langelinie og i Frihavnen.

»Det bliver nogle døde kvarterer uden liv. Det spændende ved storbyen er netop blandingen«, siger hun.

Det har ikke været ikke muligt at få en kommentar fra rivalen til overborgmesterposten, venstremanden Søren Pind, der vil vente, til han har studeret det samlede udspil.

Ritt Bjerregaard har ikke haft politiske sonderinger med de øvrige partier på Københavns Rådhus.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden