0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venstres ledelse advarer mod intern splittelse

Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen (V), advarer medlemmerne af folketingsgruppen mod at splitte partiet. Advarslen kommer efter længere tids intern kritik - blandt andet fra politisk ordfører Jens Rohde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Lars Løkke Rasmussen. - Arkivfoto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter mange uger med uro i Venstres egne rækker sender Venstres næstformand, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), nu en advarsel til medlemmerne af folketingsgruppen.

Beskeden lyder, at det skal være slut med de mange kritiske soloudmeldinger om regeringens politik.

Nye tider
Tiderne er skiftet, siden Anders Fogh Rasmussen som minister i Schlüterregeringerne formulerede målsætningen om, at Venstre skal være i opposition og regering på samme tid.

Der er ikke plads til oppositionsrollen.

»I 80'erne var vi en del af en regering, men nu er vi et statsministerbærende parti. Hvis vi har et forslag, der skal korrigere regeringens politik, så kan vi jo bare sætte det igennem. Derfor er det en helt anden rollefordeling. Det skaber et større ansvar«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Stigende bekymring
I regeringstoppen ser man med stigende bekymring på den senere tids mange sager, hvor medlemmer af Venstres folketingsgruppe har været i clinch med regeringen.

Det drejer sig bl.a. om salget af TV 2, ændringer i loven om 10. klasse og friskolerne, roadpricing på vejene og ikke mindst debatten om et register til ministre, ægtefæller og borgmestre.

Der er også uenighed i folketingsgruppen om undervisningsminister Bertel Haarders ønske om en ændring i friskoleloven og 10. klasse. Endelig er der uenighed om at sikre lesbiske lægehjælp til kunstig befrugtning.

Kontroversiel ordfører
Centralt i striden står den politiske ordfører Jens Rohde, der i ugevis har optrådt i en helt anderledes rolle end før valget. Nemlig som en klar kritiker af regeringens linje i flere spørgsmål.

Det har skabt popularitet i folketingsgruppen, men stor forundring i Venstres inderkreds.

Håbet er, at tingene rettes op, når oppositionen kommer op i gear, og Venstre igen får en fjende at kæmpe mod.

Men enkelte medlemmer af gruppen kan se frem til at komme ud for individuel sparring, for tendensen til splittelse skal stoppes nu, vurderes det i Venstres top.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu