0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Løkkes skattelov klemmer små kommuner

Fattige landkommuner og kommuner med mange nye børnefamilier får størst problemer, når regeringen fastfryser skatten med lov.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som en tung loftsbjælke rammer regeringens fastfrosne skatteprocenter i 2006 en lang række kommuner i nakken.

Især fattige områder yderst i Danmark og kommuner, som har rivende udvikling med nye boligområder og tilflyttende børnefamilier, er i farezonen, når regeringen med lov låser skatten til næste år.

'Tillidsbrud'
Det vurderer Kommunernes Landsforening (KL), og KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V) bruger en stor del af sin beretning på landsforeningens delegeretmøde i dag i Aalborg til at skælde ud på partifællen i Indenrigsministeriet.

»Det er et stort tillidsbrud, og det er at lægge gift for det videre arbejde med kommunalreformen«, siger han.

Langelandsk utilfredshed
I Tranekær Kommune sidder også en partifælle, borgmester Jørgen Nielsen, og er lige så utilfreds, selv om det endnu er for tidligt at vurdere, om Tranekær gerne ville have sat skatten i vejret til efteråret.

»Jeg er meget utilfreds med regeringens lov. Det er udtryk for stor mistillid til kommunerne, for ingen af os ynder jo at sætte skatten i vejret. Det er sidste udvej, men det kan være nødvendigt, og det er ubehageligt at blive frataget den mulighed«, siger han, der frygter, at den statsstyrede skatteprocent ikke bare er et overgangsfænomen i 2006.

»Det er en total centralisering, og jeg frygter, regeringen fratager os den selvstændige skatteudskrivning. Så er der ikke meget selvstyre tilbage«, siger han.

Løkke: Vi hjælper kommunerne
Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at forlænge skatteloven til også at omfatte 2007, men til gengæld er han helt afvisende over for på længere sigt at fjerne retten til at skrue på kommuneskatten:

»Kommunerne er lige nu i et vadested, og vi bærer dem tørskoede over. Vi vil undgå, at to små kommuner med lav skatteprocent, der er på vej ind i en sammenlægning med en større og højere beskattet, falder for fristelsen til at skrue skatten op til næste år og bruge pengene«.

En del af vreden i kommunale kredse skyldes også, at regeringen ikke på forhånd orienterede kommunerne og indbød dem til en forhandling.

»Jeg vil da gerne beklage, hvis jeg har trådt nogens forfængelighed for nær, men prognosen for enighed på det punkt var nærmest ikke eksisterende«, siger Løkke.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce